Der er intet fordækt i, at regeringen ikke umiddelbart er indstillet på at lade Rigsrevisionen granske alle hjørner af den såkaldte solcellesag, der i foråret skaffede klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) en såkaldt "næse".
Det siger finansminister Bjarne Corydon (S) til Ritzau.
Corydon har sammen med regeringspartiernes tre partiledere forfattet et brev til Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), hvor de kalder en undersøgelse af det lovforberedende arbejde forud for solcelle-loven for "vidtgående".
Det betegner formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen (SF), som "uden fortilfælde" og uden "juridisk belæg".
Men det afviser finansministeren.
- Jeg mener, der helt er belæg for det, vi kommer med. Vi har forsøgt at få en stille, saglig afklaring på, hvordan vi skal arbejde demokratisk i Danmark, siger Bjarne Corydon.
- Og hvis jeg må have lov til at komme med en stille kommentar, så er jeg lidt ked af, at den debat nu er blevet skruet meget op i toneleje i forhold til regeringens motiver, siger han.
Formanden for statsrevisorerne hæfter sig også ved, at det er den absolutte regeringstop med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen, der er afsendere af brevet. Og Peder Larsen nævner direkte ordet "pression" i den forbindelse.
- Og det er så der, at jeg synes, jeg bliver lidt ked af den måde, diskussionen kører på, siger Bjarne Corydon.
- Det, synes jeg ikke, fører nogen som helst vegne hen. Når det er os fire (Helle Thorning-Schmidt (S), Bjarne Corydon, Margrethe Vestager (R) og Annette Vilhelmsen (SF) red.) , så er det fordi det er os, der har hovedansvaret.
- Og jeg synes, det ville være lidt trist i Danmark, hvis man ikke kunne tage en diskussion af, hvordan vores demokrati fungerer bedst, uden at luften er tyk af beskyldninger.
Bjarne Corydon fastholder, at regeringen ikke tramper nyt juridisk græs ned ved at afvise indblik i det lovforberedende arbejde.
- Når vi reagerer her, er det fordi, vi mener, at der bliver taget nye skridt i retning af en egentlig revision af det lovforberedende arbejde. Og det vil sige, at man vil skulle lave nogle standarder for, hvad der er godt og dårligt lovforberedende arbejde.
Spørgsmål: Og hvorfor ville det være dårligt?
- Fordi vores demokrati er indrettet sådan, at politikerne skal stille de forslag, som, de synes, er rigtige. Så bliver de undersøgt og enten vedtaget eller forkastet, og det, synes jeg sådan set, er et meget godt system.
/ritzau/