Annonce
Politik

Corydon om kasseeftersyn: Vi har ikke photoshoppet

Tidligere finansminister Bjarne Corydon afviser Claus Hjort, der kalder SR-regeringens økonomi for skønmaleri.

- Der er ikke nogen, der har photoshoppet noget her. Og der er ikke efterladt nogen huller i dansk økonomi. Der er tværtimod et ganske stort råderum i de kommende år.

Sådan lyder det fra tidligere finansminister Bjarne Corydon (S), der ikke overraskende afviser, at SR-regeringen har efterladt et skønmaleri af dansk økonomi.

Udmeldingen kommer, efter at Danmarks nye finansminister, Claus Hjort Frederiksen (V), mandag fremlagde et såkaldt kasseeftersyn og regeringens prognose for dansk økonomi.

Her er konklusionen, at det økonomiske råderum er tre milliarder kroner mindre næste år, end SR-regeringen regnede med. Samtidig nedjusterer Claus Hjort Frederiksen forventningerne til væksten i dansk økonomi en smule.

Bjarne Corydon afviser dog, at han og resten af SR-regeringen var for optimistiske, da man kort før valgudskrivelsen fremlagde SR-regeringens sidste Økonomisk Redegørelse.

- Jeg synes ikke, den politiske retorik er seriøs. Og jeg synes heller ikke, der er dækning for det, hvis man læser publikationerne fra Finansministeriet. Hvis man læser dem, så kan man se, at dansk økonomi har fået det meget bedre og grundlæggende har det meget godt.

- Der er fremgang i alle regioner, beskæftigelsen har udviklet sig meget positivt, og der er et meget stort økonomisk råderum i de kommende år.

Det nye skøn fra V-regeringen er udtryk for den almindelige udvikling, der sker mellem offentliggørelsen af prognoserne, mener Bjarne Corydon:

- Det eneste, der har flyttet sig, det er nogle nye statistiske oplysninger, som man har fået siden sidst, og som ingen politiker har indflydelse på. Det er helt i overensstemmelse med gængs praksis for alle finanslove, men det gør man et stort politisk nummer ud af, siger Bjarne Corydon.

Han fastslår samtidig, at bundlinjen formentlig havde set ud på samme måde, hvis det havde været SR-regeringen, der fremlagde den Økonomiske Redegørelse.

Derfor vil Socialdemokratiet også lægge begrænsningen i det økonomiske råderum ind i partiets kommende forslag til finanslov og andre politiske udspil, siger Corydon:

- Vi læner os 100 procent op ad den vurdering, der kommer fra Finansministeriet, fra Danmarks Statistik, de økonomiske vismænd og Nationalbanken. Vi opfinder ikke vores egen økonomiske virkelighed som andre partier har for vane.

- Men jeg er kritisk over for, at man gør et politisk nummer ud af den helt sædvanlige opdatering af det statistiske grundlag. For tallene viser, at man har fornøjelsen af at overtage et meget stort økonomiske råderum på baggrund af en ansvarlig politik ført af regeringens forgængere.

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem