Annonce
Politik

Corydon: Vi kan sænke energiafgifter uden Enhedslisten

Foto: Nikolai Linares /Scanpix

Regeringen kan godt lave en politisk aftale om en vækstpakke, der nedsætter PSO-afgifterne på virksomheders energiforbrug, uden opbakning fra alle partierne bag energiaftalen.

Det mener i hvert fald finansminister Bjarne Corydon (S), som skal lede forhandlingerne om den nye vækstpakke.

- Den PSO-lempelse, der er lagt op til her, har ikke nogen berøring med energiaftalens indhold, siger Corydon.

Et centralt punkt i regeringens vækstpakke er at reducere virksomhedernes omkostninger ved at nedsætte PSO-afgifterne med samlet set 5,8 milliarder kroner frem mod 2020.

De omdiskuterede afgifter er en del af energiaftalen fra 2012, hvor alle Folketingets partier undtaget Liberal Alliance er med. Og som en del af forligskredsen har Enhedslisten allerede givet udtryk for, at den vil stritte imod.

Men det får altså ikke Bjarne Corydon til at ryste på hånden.

- Nu kommer vi jo med nogle penge og siger, at her er faktisk et pengebeløb, der kan bruges til at gøre det, som næsten alle har sagt, at de er interesserede i. Nemlig at hjælpe nogle af de virksomheder, der skaber arbejdspladser ved at bruge energi.

Spørgsmål: Kan I sætte PSO-afgiften ned uden Enhedslistens velsignelse?

- Du må spørge klimaministeren konkret om, hvordan hans energiaftale præcist er indrettet. Men jeg mener ikke, der er noget, der forhindrer os i, at - når vi har skaffet pengene - så gøre regningen billigere. Det mener jeg ikke, der er, siger han.

Også skatteminister Morten Østergaard (R) mener, at en nedsættelse af PSO-afgifterne kan ske i en mere snæver kreds end forligskredsen bag energiaftalen.

- Det afgørende er, at forudsætningerne for energiaftalen står ved magt, siger han.

Som en del af regeringens udspil understreges det, at der vil blive lavet "klimakompenserende tiltag", hvis CO2-udledningen øges på grund af de lavere energiafgifter.

I Klima- og Energiministeriet bekræftes det, at PSO-afgifterne godt kan sænkes uden at genåbne hele energiaftalen. Forligspartierne bag energiaftalen vil dog blive indkaldt til forhandlinger på baggrund af regeringens udspil, lyder det.

/ritzau/

  • Foto: Nikolai Linares /Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud