Annonce
Politik

Daginstitutioner får loft over børn fra udsatte boligområder

Med en ny aftale indføres der er loft over, hvor mange procent børn fra udsatte boligområder - for eksempel Vollsmose - der må gå på de enkelte institutioner. Foto: Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix

Dansk Folkeparti står uden for den sidste af flere delaftaler om at bekæmpe parallelsamfund.

I fremtiden skal højst hvert tredje barn i en daginstitution være fra et udsat boligområde.

Sådan lyder det i den sidste af de politiske aftaler, der er indgået som led i regeringens storstilede plan for at gøre Danmark fri for ghettoer i 2030.

Den sidste aftale er den eneste, som Dansk Folkeparti ikke er med i. Det er derimod Socialdemokratiet, SF og De Radikale, der står bag regeringen.

- Vi sætter et loft på nyoptag på 30 procent. Det kommer ikke til at vedrøre forældre i dag, men 29 institutioner i ti kommuner, hvor der er over 30 procent fra udsatte områder, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K).

Såfremt der i de berørte områder allerede er lokalplaner, der arbejder hen mod en bedre fordeling, vil det blive taget i betragtning, siger ministeren.

For at undgå at der lukker institutioner, sættes der 200 millioner kroner af til en låne- og ansøgningspulje til at gøre institutionerne attraktive.

- For de fleste kan det være, at man skal lave et særligt profilspor, således at man bliver interessant at tilvælge, også for de forældre der bor uden for et udsat boligområde, siger Mercado.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) venter ikke, at der lukkes børneinstitutioner i udsatte områder med aftalen, hvis der højst må gå 30 procent børn fra boligområderne i børnehaven eller vuggestuen.

- Det er ikke hensigten, at vi skal dræne områder for institutioner, siger hun.

SF's ordfører, Jacob Mark, påpeger, at der afsættes 200 millioner kroner til at løfte institutionerne.

- Det er begyndelsen til en ny tankegang om, at vi skal løfte hinanden i dette samfund, siger Jacob Mark.

De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, henviser til en række besøg i udsatte boligområder, som han foretog tidligere på året.

- Jeg har mødt de forældre, som har kæmpet for, at deres børn ikke kun skulle gå i institution med andre tosprogede. Det er et reelt problem, som vi nu tager de første skridt til at løse, mener han.

Dansk Folkeparti står uden for aftalen, fordi partiet frygter en omfordeling.

- Det er en uskik, at børn fra villakvarterer skal være små integrationskonsulenter og puttes ind i ghettobørnehaver for at nå en målsætning på 30 procent.

- Vi synes, det er moralsk forkert, siger Jeppe Jakobsen (DF), som peger på, at der heller ikke er nok penge afsat.

Aftalen kommer, efter at et andet politisk flertal, nemlig regeringen, DF og S, tidligere mandag blev enige om, at børn ned til et-årsalderen skal tvangsindskrives i vuggestuer i de 55 udsatte boligområder, som regeringen har udpeget.

Den aftale betyder, at 500 til 700 flere børn end i dag vil komme i institution, er vurderingen.

  • Nyt loft i daginstitutioner
    Med en ny aftale indføres der er loft over, hvor mange procent børn fra udsatte boligområder - for eksempel Vollsmose - der må gå på de enkelte institutioner. Foto: Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing