Danmark tiltræder finanspagten mellem 25 EU-lande, som skal sætte snævre grænser for deres offentlige budgetter. Det har Folketinget vedtaget med 80 stemmer for og 27 imod efter en timelang debat.
Danmark opfylder finanspagten med en budgetlov, som lægger stramme bånd på udgifter i staten, de fem regioner og 98 kommuner. Det offentlige underskud må højst være en halv procent af bruttonationalproduktet.
Folketinget godkender finanspagten samme dag, som irerne stemmer om pagten. Den omfatter 25 EU-lande undtagen Storbritannien og Tjekkiet. Pagten blev i januar på EU-topmødet vedtaget som en mellemstatslig aftale, fordi briterne afviste en EU-aftale.
I Folketinget støttes finanspagten af Socialdemokraterne, De Radikale, SF, Venstre og De Konservative. Imod er Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten, som kræver en folkeafstemning. De søgte torsdag forgæves sagen sendt tilbage til Europaudvalget.
83 folketingsmedlemmer afviste at afbryde forhandlingen, mens 26 stemte imod.
Finanspagten strider ikke imod det danske euro-forbehold, mener økonomiminister Margrethe Vestager (R) . En folkeafstemning er ifølge Justitsministeriet ikke nødvendig, fordi Danmark ikke overlader for meget suverænitet til EU efter grundloven.
- Det er regeringens stærkeste og varmeste anbefaling, at vi i dag ratificerer finanspagten, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager.
Hun beskyldte sine politiske modstandere for at fremture med falske beskyldninger for at skabe myter om, at hun hemmeligholder oplysninger.
Europaudvalget fik tirsdag 35.410 underskrifter fra Folkebevægelsen mod EU med krav om en folkeafstemning. Torsdag demonstrerer bevægelsen på Christiansborg Slotsplads for at få en folkeafstemning ligesom irerne.
/ritzau/