Annonce
Politik

Danmark køber topmoderne kampvogne til Ukraine

Danmark har selv Leopard 2-kampvogne, men det er ikke nogle af dem, som sendes til Ukraine. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danmark og Holland donerer tilsammen 14 Leopard 2-kampvogne til Ukraine. De er klar fra begyndelsen af 2024.

Sammen med Holland donerer Danmark 14 Leopard 2-kampvogne til Ukraine.

Det oplyser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) torsdag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Leopard 2-kampvogne anses for at være en af de mest effektive og avancerede kampvogne, der produceres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er ikke danske kampvogne. Det er et samarbejde om kampvogne, som ikke er danske, men som købes i samarbejde med Nederlandene. Det er nogle, der bliver købt fri, siger Troels Lund Poulsen.

Kampvognene kan blive leveret i begyndelsen af 2024, oplyser Troels Lund Poulsen. Kampvognene skal dog først renoveres og gøres klar. Det er derfor, at de først leveres næste år, siger Troels Lund Poulsen.

Ukrainerne har længe efterspurgt blandt andet kampvogne til at bruge i landets krig mod Rusland, der invaderede sin nabo for lidt over et år siden.

Polen og Tyskland har eksempelvis allerede sendt netop Leopard 2-kampvogne til Ukraine. Lande som USA, Storbritannien og Frankrig har desuden sendt andre typer kampvogne til ukrainerne.

Det bliver ikke de første kampvogne, som Danmark sender til Ukraine. Danmark har allerede doneret den ældre model Leopard 1 sammen med Tyskland og Holland. Der er tale om mindst 100 Leopard 1-kampvogne, som inden for de kommende uger er klar til at blive sendt til Ukraine.

Leopard 1-kampvognene skal i første omgang bruges til træning af ukrainske soldater.

Prisen for den nye donation er på en milliard kroner, og Danmark og Holland deler udgifterne.

De danske udgifter dækkes via Ukraine-fonden. Den milliardstore Ukraine-fond blev præsenteret af et bredt flertal af Folketingets partier 15. marts i år. Fonden har en samlet ramme på cirka syv milliarder kroner i 2023.

Løkke har orienteret sin ukrainske kollega om den nye donation torsdag morgen.

- Det er et meget markant bidrag. Det betyder, at Danmark er blandt lande, der har doneret flest kampvogne til Ukraine, siger udenrigsministeren.

- Det er regeringens ambition, at vi i forhold til vores størrelse skal være en af de største donorer. Det er vi. Men det er ikke, fordi vi skal deltage i en konkurrence. Det er, fordi det er så vigtigt, at vores venner i Ukraine får maksimal støtte, siger Løkke.

Se pressemeddelelsen fra Forsvarsministeriet her

Nyheden om den nye donation af 14 Leopard 2-kampvogne kan Troels Lund Poulsen tage med sig, når han fredag drager til den amerikanske luftbase Ramstein Air Base i Tyskland, hvor 50 lande, som støtter Ukraine, mødes. Her drøfter landene yderligere donationer til Ukraine.

På Instagram skriver statsminister Mette Frederiksen (S) om den nye donation:

- Lige nu raser blodige kampe i landet. Vi andre må fortsætte vores opbakning til ukrainernes frihedskamp, og derfor ønsker vi nu at donere Leopard 2-kampvogne sammen med Nederlandene. En vigtig og historisk beslutning.

/ritzau/

  • Forsvarets nye Leopard 2A7 kampvogn og nyt artilleri vises i Oksbøl
    Danmark har selv Leopard 2-kampvogne, men det er ikke nogle af dem, som sendes til Ukraine. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder