Annonce
Politik

Danmark siger stort set farvel til mundbind fra mandag

Der er meget mere frihed på vej til danskerne, efter at et flertal af Folketingets partier i nat blev enige om en ny genåbningsaftale. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Mundbind vil fra mandag kun være nødvendigt, når man står op i den kollektive trafik.

Fra mandag siger Danmark farvel til mundbind alle steder undtagen i tæt kollektiv trafik.

Det fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde tidligt torsdag morgen efter mere end 12 timers politiske forhandlinger.

- Resultatet af forhandlingerne betyder en markant åbning af vores samfund, hvor vi fra mandag siger farvel til mundbind næsten alle steder, siger sundhedsministeren.

Ifølge formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, vil mundbind kun være nødvendigt, når man står op i den kollektive trafik.

- Det betyder, at man kan gå ned og købe en liter mælk uden at have mundbind på, siger Thulesen Dahl på pressemødet.

Fra 1. september vil kravet om mundbind blive udfaset helt, fremgår det af aftaleteksten mellem partierne, som tæller alle minus Nye Borgerlige.

Også Mai Villadsen, Enhedslistens politiske ordfører, er tilfreds.

- Vi har lavet en god aftale, som betyder, at vi næsten alle steder kommer af med mundbindet, som er til gene for rigtig mange. På plejehjem, i institutioner, forskellige steder i vores samfund, men også for vores natur, for de ligger og flyder over det hele, siger hun.

Flere professorer havde inden forhandlingerne sagt, at mundbindskravet godt kunne fjernes i hvert fald delvist.

I en tidligere rammeaftale lød det, at mundbindet senest skulle udfases, når alle danskere over 16 år har fået tilbudt en vaccine.

Det står til at ske i september, men smitteudviklingen har altså været så positiv, at partierne og regeringen nu har besluttet, at der stort set kan siges farvel til mundbindet fra mandag.

Mundbindets rolle under coronapandemien har ikke været fri for diskussion undervejs.

I de første måneder af epidemien i Danmark var der ikke et krav om at bære mundbind nogen steder. I april sidste år sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at styrelsen ikke mente, effekten var veldokumenteret.

Senere under epidemien i juli sidste år sagde Brostrøm, at mundbind ikke gav nogen mening i den situation, som landet befandt sig i. Men i august 2020 blev der skiftet kurs, da myndighederne gjorde det til et krav at bære mundbind i offentlig transport.

Nogle måneder senere - i oktober - blev reglerne skærpet, så mundbind også blev et krav i blandt andet supermarkeder og på serveringssteder. Krav, der stadig gælder i dag, men fjernes fra mandag.

Se aftalen her
  • Enighed om aftale om genåbning efter Genåbningsforhandlinger i Justitsministeriet
    Der er meget mere frihed på vej til danskerne, efter at et flertal af Folketingets partier i nat blev enige om en ny genåbningsaftale. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen