Annonce
Politik

Danmark skal lede våbentransport ud af Syrien

Danmark og Norge har tilbudt FN og Organisationen til Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) at stå for operationen med at transportere kemiske våben ud af Syrien.

Danmark skal lede den maritime operation, mens Norge vil varetage posten som næstkommanderende, fremgår det af en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.

- Baseret på beslutninger i FN og OPCW vil Danmark stille skibe til rådighed for at få transporteret de syriske kemiske våben væk. Vi står ved det tilbud, vi tidligere har givet, og påtager os opgaven sammen med Norge. Missionen er forankret i FNs Sikkerhedsråd, siger fungerende udenrigsminister Rasmus Helveg Petersen (R).

Regeringen har fredag fremsat et beslutningsforslag, som tilbyder et dansk bidrag bestående af søtransport og eskorteskib. Derudover er Danmark også parat til at bidrage med et beskyttelseshold og flytransport med et af forsvarets C-130 Hercules transportfly.

Hvis forslaget bliver hastebehandlet, kan det formentlig vedtages, før Folketinget går på juleferie.

- Danmark er klar til at lede og sikre søtransporten af de kemiske våben væk fra Syrien. At kunne gøre det sammen med vore norske venner er endnu et glimrende eksempel på det gode nordiske samarbejde.

- Desuden råder Danmark over moderne transportfly og veluddannede soldater. Det er altså ikke uden grund, at FN retter blikket mod Danmark for at få løst disse vigtige opgave, siger forsvarsminister Nicolai Wammen i en pressemeddelelse.

Danmark svarede for knap en måned siden ja til en anmodning fra FN om at hjælpe med at transportere Syriens kemiske våben til destruktion et sted i udlandet samt at yde beskyttelse for selve transporten og for FN's særlige udsending til Syrien.

Det er dog fortsat uklart, hvor de kemiske våben skal transporteres hen for at blive destrueret.

Da det ikke er lykkedes at finde et land, der faktisk vil stå for destruktionen, har det været overvejet i stedet at transportere destruktionsanlæg ind i Syrien.

Der har dog også været tale om en model, hvor USA står for destruktionen om bord på et skib på åbent hav.

I så fald skal de kemiske våben dog også transporteres til en udenlandsk havn, hvor der så kan ske en omladning til et amerikansk flådefartøj, som derefter kan stå for selve destruktionen på åbent hav

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem