Annonce
Politik

Danmark skal sikre fri sejlads i kritisk stræde nær Iran

Fregatten Iver Huitfeldt vender hjem til Danmark efter en fire måneder lang udsendelse til Hormuz-strædet. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) tager imod besætningen på kajen i Korsør 10. december 2020. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Hormuzstrædet er en meget vigtig handelsrute og strategisk vigtig. Danmark overtager ledelse af overvågning.

Danmark har netop overtaget ledelsen og skal frem mod midten af juli stå i spidsen for den europæiske overvågning af Hormuzstrædet, som er vigtig både rent strategisk og for verdenshandlen.

Missionen går ud på at observere og bidrage til, at fragtskibe kan passere gennem Den Persiske Golf uhindret. Det sker, en uge efter at Iran opbragte endnu et skib, denne gang fra Sydkorea.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) kalder missionen vigtig.

- Jeg ser en stadig større grad af stabilitet i området.

- Det handler om retten til fri sejlads, og det skal vi stå op for. Den skal opretholdes, og derfor er det vigtigt, at vi løfter et stort ansvar, og det gør vi, siger hun.

Hun henviser til, at Danmark tidligere har bidraget med en fregat med plads til 165 mand, som kom hjem i december og nu sender et stabsbidrag af sted på 13 mand, som skal lede den europæiske mission.

Hun afviser kritik af, at Danmark denne gang kun sender et stabsbidrag afsted, fordi det er "en fælles mission, hvor ingen har kapacitet til at være i området hele tiden".

Iran er igen begyndt at berige uran til 20 procent, hvilket er et brud på atomaftalen, og USA står overfor et præsidentskifte, hvilket ifølge nogle iagttagere kan anspore Iran til at vise muskler i området.

Det overordnede politiske billede har en indflydelse på missionen, men ikke nødvendigvis en betydning for det danske bidrag ifølge forsvarsministeren.

- Det er interessant, hvad der kommer til at ske. USA er en af vores nærmeste allierede, når det kommer til forsvarspolitikken, men i Hormuz har vi valgt en europæisk mission, fordi vi ikke ønskede at være en del af den amerikanske politiske mission.

- Vi ville ikke blandes ind i det politiske spil, siger hun.

Hun har ikke grund til at grund til at tro, at der skulle være særlige reaktioner, repressalier eller andet den kommende tid.

- Men der er en grund til, at vi er militært til stede, siger hun.

De aktuelle sikkerhedstrusler i Hormuzstrædet er opstået, siden USA i maj 2018 trak sig ud af atomaftalen med Iran.

Iran har svaret igen ved at ramme handelstrafikken og presse fragtpriserne i vejret og skabe usikkerhed på oliemarkedet.

Mellem en tredjedel og en fjerdedel af verdens olie passerer gennem strædet, som har en enorm kommerciel betydning.

I juni forrige år skød Iran en amerikansk drone ned over strædet. Der har siden været spændinger.

Den kommende chef for missionen bliver flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen, og han mener, at Danmark sender et passende bidrag afsted. Han er også bevist om det politiske billede.

- Det er altid problematisk, det er der ingen tvivl om. Jeg vil holde øje med om de politiske bevægelser betyder en anden optræden til søs og i luften, siger han.

Danmark er verdens femtestørste civile søfartsnation.

  • Fregatten Iver Huitfeldt hjem til Danmark efter Hormuz-mission
    Fregatten Iver Huitfeldt vender hjem til Danmark efter en fire måneder lang udsendelse til Hormuz-strædet. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) tager imod besætningen på kajen i Korsør 10. december 2020. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet