Natos generalsekretær Anders Fogh Rasmussen kritiserede skarpt VK-regeringen og Folketinget, da Danmark trådte ud af Natos højt prioriterede overvågningsprojekt AGS (Alliance Ground Surveillance).
Men få dage før et vigtigt Natotopmøde i Chicago er Danmark nu igen klar til at betale for udviklingen af projektet. Det siger statsminister Helle Thorning-Schmidt.
- Danmark trådte ud af projektet på grund af økonomien i forsvaret, men nu har vi fået mere effektiv økonomisk styring i forsvaret, og derfor genindtræder vi i projektet, siger Helle Thorning-Schmidt.
Hun rejser i weekenden til Chicago for at møde USA's præsident Barack Obama og de øvrige ledere af Nato-landene, og beslutningen om at genoptage betalingen sender et vigtigt signal, mener den danske statsminister:
- Det her er en klar markering af Danmarks opbakning til Nato og til udviklingen af det europæiske forsvarssamarbejde, siger Helle Thorning-Schmidt.
Både den tidligere VK-regering og den daværende S-ledede opposition reagerede ellers med indignation på, at Fogh kaldte det "usolidarisk", at Danmark i 2010 ville spare 540 millioner kroner ved at forlade AGS og to andre højteknologiske Nato-projekter.
Helle Thorning-Schmidt begrunder desuden beslutningen om at genindtræde i projektet med de erfaringer, som danske kampflypiloter hentede under deres bombetogter i Libyen.
- Operationen i Libyen viser, at der er behov for præcis måludpegning, og derfor er det vigtigt, at vi får gennemført projektet, siger Helle Thorning-Schmidt.
AGS går ud på at indkøbe ubemandede fly, kaldet droner, som skal forbedre soldaternes sikkerhed ved at overvåge indsatsområder for at spotte vejsidebomber eller fjendens bevægelser. Oplysningerne kan også bruges af kampfly, når de skal på bombetogt.
/ritzau/