Det lykkedes hverken at få halvdelen af irakerne eller afghanerne, der for 15 år siden kom til Danmark, i job.
Regeringens målsætning om at hver anden flygtning, der kommer til Danmark, skal være i job inden tre år, får nu et skud for boven fra Danmarks Statistik, skriver Jyllands-Posten.
Det nationale statistikbureau har undersøgt, hvordan det er gået de irakiske og afghanske krigsflygtninge, som kom til Danmark i perioden fra 1999-2001, og analysen viser, at blot tre ud af ti irakere - og fire ud af ti afghanere - var i arbejde efter ti år.
Ifølge afdelingsdirektør i Danmarks Statistik Niels Ploug er det relevant at sammenligne krigsflygtningene fra de to lande dengang med syrerne, der er kommet i de seneste par år, fordi grupperne ligner hinanden.
- Irakerne og afghanerne har skullet ud på et arbejdsmarked, der i begyndelsen af 00'erne var præget af en buldrende højkonjunktur, hvor der også var indført stramninger i form af starthjælpen. Alligevel kom kun en lille andel i arbejde.
- På baggrund af analysen må man sige, at regeringens aktuelle målsætning om, at halvdelen af de nye flygtninge fra blandt andet Syrien skal være i arbejde inden for tre år, bliver meget svær at realisere, siger Niels Ploug til Jyllands-Posten.
Integrationsminister Inger Støjberg (V) medgiver, at opgaven er stor. Men målet er realistisk, fordi regeringen nu "vender bøtten", siger hun til Jyllands-Posten og henviser til, at alle flygtninge fremover skal betragtes som jobparate fra dag ét.
Samtidig sænkes ydelsen markant, og der indføres en særlig integrationsgrunduddannelse, hvor flygtninge kan komme ind til en lavere timeløn.
Den nye, lavere ydelse træder i kraft 1. juli.