Folketingets partier skal drøfte Danmarks holdning til sandsynlige stigninger i EU-budgettet efter brexit.
Folketingets partier skal i næste uge have en debat i folketingssalen om, hvordan Danmark skal stille sig til EU's budget for 2021-2027.
Her venter sandsynligvis et højere dansk bidrag som følge af Storbritanniens snarlige udtræden af EU.
Det er delkonklusionen ved et møde fredag i Folketingets Europaudvalg, hvor fungerende finansminister Morten Bødskov (S) er under beskydning fra partier i både rød og blå blok.
- Det er virkelig sørgeligt at høre en socialdemokratisk finansminister, der lyder som en lommeregnerliberalist, siger EU-ordfører Jens Rohde (R).
Han er ærgerlig over at høre Morten Bødskov udlægge regeringens planer om det danske bidrag til EU's budget.
Planerne går kort sagt ud på, at Danmark skal betale så lidt som muligt til EU-budgettet.
Helst en fortsættelse af de nuværende 1,00 procent af bni, der kan beskrives som et mål for et lands velstand.
Danmark betaler i øjeblikket omkring 22,5 milliarder kroner årligt til EU-budgettet.
De 1,00 procent ligger imidlertid langt fra udmeldingerne fra Bruxelles.
EU-Kommissionen foreslog oprindeligt, at medlemslandene i de kommende år skal betale cirka 1,1 procent af bni.
Det daværende finske EU-formandskab lagde derefter i december sidste år op til et kompromis på 1,07 procent af bni.
Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte i oktober sidste år udsigten til et markant større dansk EU-budget for "fuldstændig gak".
Danmark er gået sammen med Østrig, Sverige og Holland om at fastholde EU-budgettet på 1,00 procent af bni.
Ifølge Jens Rohde giver det mening at løse fælles udfordringer med blandt andet migration og klima i EU-regi.
Derfor ærgrer det ham at se regeringen sætte sig tungt på statskassen.
- Det bliver gjort til et nulsumsspil. Hvis man skulle føre den tanke til ende, hr. finansminister, så skulle man jo sådan set argumentere for, at vi melder os ud (af EU, red.). Fordi det hele bare er en udgift, siger Jens Rohde.
- Som det ser ud nu, og med den linje finansministeren lægger for dagen, kan det blive meget vanskeligt for os at give mandat til regeringens forhandling, siger han.
Morten Bødskov peger på, at en stigning i det danske bidrag til EU-budgettet vil gå ud over muligheden for at prioritere velfærden i Danmark.
- Vi står over for en enorm opgave med at prioritere og bringe Danmarks bidrag ned i forhold EU-Kommissionens forslag.
- Udgangspunktet for forhandlingerne har været kommissionens forslag, som i sig selv vil øge det danske EU-bidrag med seks milliarder kroner om året i forhold til indeværende periode, siger den fungerende finansminister.
Det undrer blandt andet Enhedslisten og Venstre, at regeringen i et notat til Europaudvalget har skrevet, at man kun lægger "stor vægt" på at fastholde Danmarks bidrag til EU-budgettet på 1,00 procent, mens regeringen lægger "afgørende vægt" på at holde fast i de rabatter fra EU, som Danmark hidtil har fået.
Pointen fra kritikerne er, at rabatterne ikke bliver lige så store som de forventet større udgifter til budgettet.
- Hvis Mette Frederiksen kommer tilbage og siger, at "vi skal kun betale 11 milliarder kroner mere, til gengæld har jeg fået en rabat på en milliard kroner", så er jeg ikke imponeret, siger EU-ordfører Jan E. Jørgensen (V).