Annonce
Politik

Dansk Folkeparti får klø i ny måling

Dansk Folkeparti taber terræn i den første meningsmåling fra Voxmeter efter efterlønsaftalen. Rød blok fører.

Dansk Folkepartis ellers trofaste vælgerskare giver nu tilsyneladende partiet en advarsel.

I hvert fald falder partiets opbakning til 11,1 procent i en ny meningsmåling fra Voxmeter. Målingen er gennemført fra mandag til torsdag i denne uge - efter at regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale sidste fredag indgik en aftale om at beskære efterlønnen.

Målingens resultat står i kontrast til Dansk Folkepartis valgresultat på 13,9 procent og til, at partiet normalt ligger meget stabilt i meningsmålingerne. I den seneste måling fra Voxmeter stod partiet til 13,6 procent af stemmerne.

Ser man på de politiske blokke, fører rød blok med 95 mandater overfor blå bloks 80 mandater. Målt i procent er fordelingen 53,5 til rød blok og 44,8 procent til blå blok.

Tælles Kristendemokraterne med, samler regeringens koalition 45,6 procent af stemmerne, men partiet er under spærregrænsen.

Internt i Venstre er vurderingen, at et efterslæb på et par procent kan hentes i en valgkamp, men med dagens måling er der et stykke til de magiske 48 procent.

Ser man på de fire partier, der har indgået efterlønsaftalen, så står de til at få 49,8 procent af stemmerne. Ikke nok til at samle flertal, men så tæt på, at den statistiske usikkerhed gør det svært at konkludere præcist.

Ud over at Dansk Folkeparti får vælgerklø, så må også Socialdemokraterne indkassere en lille tilbagegang, efter at de har fremlagt deres økonomiske plan Fair Løsning 2020 i mandags. Partiet står til at få 27,6 procent af stemmerne mod 28,2 i den seneste Voxmeter-måling.

Set med blokkens briller opvejes det dog af, at De Radikale går frem fra 7,2 til 8,3 procent. En markant fremgang for partiet, som i lang tid ellers har været presset i målingerne.

En detalje i målingen er, at S, SF og De Radikale alene samler 89 mandater. Og da målingen ikke tæller de fire nordatlantiske mandater med, er det præcis nok til, at de tre partier samler flertal uden Enhedslisten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder