Med færre studieretninger bliver der mere kvalitet i gymnasiet, mener Dansk Folkeparti i nyt forslag.
Når de unge starter i gymnasiet, mødes de af forvirrende mange studeretninger, som gør det vanskeligt at vælge.
Mange af studieretningerne har heller ikke tilstrækkelig kvalitet, og derfor bør antallet skæres ned, lyder det fra Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup.
- Det er vigtigt at lave færre studeretninger, så det bliver nemmere at vælge, mens det også er vigtigt at sikre, at der er kvalitet i de enkelte retninger, siger hun.
Spørgsmål: Og den kvalitet er der ikke i dag med de nuværende studieretninger?
- Nej, de er lidt tilfældige. Det vil de ikke være med det system, vi foreslår.
Forslaget går blandt andet på at afskaffe de tværfaglige fag, mens antallet af studieretninger skal reduceres fra over 200 til 11.
- Så kommer man op på et højt niveau i hver eneste studieretning, og der vil være en logisk sammenhæng mellem hvert eneste fag i de enkelte retninger, mener Marie Krarup.
Forslaget falder i de aktuelle gymnasieforhandlinger. Her er de andre borgerlige partier fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance enige i det meste med Dansk Folkeparti.
Dermed er det en samlet opposition, som regeringen møder ved forhandlingsbordet.
Hos Socialdemokraterne ses der også en smule perspektiv i forslaget, selv om der er knaster.
- Jeg vil gerne være med til at gøre valget for de unge mere overskueligt. Det er også derfor, vi har lavet et udspil med en markant reducering af antallet, siger Ane Halsboe-Jørgensen (S), der er ungdomsuddannelsesordfører.
I regeringens udspil fra december bliver de mange kombinationsmuligheder skåret ned til omkring 90, som skal høre under 12 overordnede studieretninger.
Trods enigheden om færre studieretninger er Ane Halsboe-Jørgensen i tvivl om, hvorvidt Dansk Folkepartis forslag giver plads til valgfag, og om der er plads til fleksibilitet for den studerende.