Annonce
Politik

Dansk Folkeparti vil hæve priserne på cigaretter

En model for stigningen i cigaretpriser kan ifølge Kristian Thulesen Dahl (DF) være, at priserne kommer til at stige to kroner om året. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En pakke cigaretter skal stige med op til otte kroner over de næste fire år, mener Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti møder ikke tomhændet op til forhandlinger om sundhedsreformen med regeringen tirsdag aften. I hænderne har de et ønske.

Partiet vil hæve priserne på cigaretter, hvilket skal være med til at sikre yderligere to milliarder til finansiering af flere moderne læge- og sundhedshuse frem mod 2025. Det skriver DR Nyheder.

Prisen på cigaretter skal stige med op til otte kroner over de næste fire år.

- Hvis vi hæver cigaretafgifterne - selv med en moderat stigning - så vil det faktisk betyde, at vi kan hente mellem én og halvanden milliard kroner ekstra fra rygerne frem mod 2025.

- Dem kan vi så bruge på at forstærke vores sundhedsvæsen, siger partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) til DR Nyheder.

En model for stigningen kan ifølge Thulesen Dahl være, at priserne kommer til at stige to kroner om året.

Indtil nu har regeringen i sit udspil lagt op til at bruge seks milliarder til en fond, der skal finansiere det. DF vil have det tal op på otte milliarder.

I weekenden sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til mediet Mandag Morgen, at Venstre vil se på cigaretpriserne. Han slog dog fast, at det først skal behandles efter det kommende folketingsvalg.

Kristian Thulesen Dahl regner med, at forslaget vil blive godt modtaget.

- Jeg forventer, at regeringen vil se positivt på det. Venstre har de seneste dage været ude og sige, at de er parate til, at cigaretpriserne skal stige. De har ikke været meget konkrete, men det kan de jo blive nu, siger partiformanden til DR Nyheder.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er alle prisstigninger gode. Men der skal mere til, end det DF lægger op til.

- Det er simpelthen for uambitiøst. Hvis vi vil noget, i forhold til en generation der ikke ryger, så skal priserne væsentligt højere op.

- De skal have et markant ryk opad. Det viser alle internationale erfaringer, siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

En pakke cigaretter koster i dag omkring 40 kroner. Prisen skal ifølge Kræftens Bekæmpelse op på mindst 60 kroner per pakke.

  • Møde i Folketingssalen, hvor der er udvidet spørgetime med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
    En model for stigningen i cigaretpriser kan ifølge Kristian Thulesen Dahl (DF) være, at priserne kommer til at stige to kroner om året. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale