Halvdelen af danskerne tror ikke, at grønlandske politikere kan hjælpe landet på ret køl, viser meningsmåling.
Vi tror ikke på grønlandske politikeres evne til at administrere udviklingen i Grønland - men vi vil heller ikke gå ind og hjælpe til.
Sådan lyder den overordnede konklusion i en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten forud for det grønlandske landstingsvalg fredag.
Hver anden dansker tror ikke på, at de grønlandske politikere selv er i stand til at styre deres land i en positiv retning, og kun hver fjerde har tillid til, at vores rigsfæller kan klare udviklingen selv.
Samtidig afviser hver anden dansker, at Danmark i højere grad bør styre den politiske udvikling i Grønland for at få landet på ret kurs, mens kun hver fjerde ønsker, at Danmark skal træde til, skriver Jyllands-Posten.
Ekstern lektor ved Københavns Universitet og ekspert i rigsfællesskabet Lars Hovbakke Sørensen mener, at målingen afspejler mange danskeres ligegyldighed over for Grønland.
- Der er mange danskere, der sådan set ikke mærker nogen fællesskabsfølelse med eller ansvarsfølelse for Grønland. Heller ikke selv om de anerkender, at der er store problemer i landet, siger han til avisen.
Valget i Grønland kommer, efter at Aleqa Hammond i forbindelse med en omstridt bilagssag i september måtte trække sig som landsstyreformand og udskrive valg.
Op til dette valg har bilagssagen samt økonomien fyldt meget ifølge Michael Böss, der er lektor ved Aarhus Universitet og ekspert i grønlandske forhold.
- Hvad skal man gøre: Skal man fortsætte med at udbygge infrastrukturen, eller skal man få løst nogle af de sundheds- og socialproblemer, som det grønlandske samfund også slås med? har Michael Böss tidligere beskrevet over for Ritzau som nogle af de store spørgsmål i valgkampen.