Danske Skoleelever: Gør noget ved indholdet - ikke rammerne

Tirsdag formiddag fremlagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) deres planer for at justere folkeskolen.

Regeringen lægger blandt andet op til i gennemsnit at gøre skoleugen 1,8 timer kortere og udskifte dele af den understøttende undervisning (UU) med flere fagtimer i for eksempel naturfag.

Men det er en dårlig idé, lyder det fra formanden for Danske Skoleelever, Sarah Gruszow Bærentzen.

- Det forholder vi os stærkt kritiske overfor. Den understøttende undervisning er den blomst, der ikke er klar til at blive plukket endnu. Det er der, hvor man får mulighed for at omsætte viden til virkelighed.

Folkeskolereformen blev vedtaget i 2013 af et bredt flertal i Folketinget. Men siden ændringerne trådte i kraft i 2014 har der været mange bekymringer om skoledagens længde.

Det er de bekymringer, som regeringen håber at kunne imødekomme med folkeskoleudspillet, sagde statsministeren på pressemødet.

Sarah Gruszow Bærentzen er enig i, at skoledagene er for lange.

Hun mener dog ikke, at det kun er antallet af timer, der er problemet. Det er også indholdet i timerne.

- Der skal helt klart gøres noget ved det. For skoledagen føles for lang lige nu. Men i vores optik handler det bare ikke om antallet af klokketimer, men skoledagens struktur, siger hun.

Derfor er løsningen ikke at tilføre flere fagtimer. I stedet skal man forbedre den undervisning, der allerede er, mener Sarah Gruszow Bærentzen.

- Jeg tror, det handler om at få brugt den åbne skole og få brugt den understøttende undervisning ordentligt. Det er det, der skal gøre dem (naturfagene, red.) mere attraktive - ikke bare at tilføre flere timer, siger hun.

I regeringens udspil foreslår man desuden at nedbringe antallet af vikartimer i folkeskolen.