Regeringens ønske om at afskaffe forsvarsforbeholdet møder overraskende stor modstand i befolkningen.
Europaminister Nicolai Wammen (S) får kam til sit hår, når han skal stå i spidsen for en folkeafstemning, hvor regeringen vil forsøge at komme af med de danske EU-forbehold på rets- og forsvarsområderne.
Det viser en meningsmåling, som Rambøll har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten.
Hver fjerde vælger er i tvivl, og 40,8 pct. siger nej til regeringens ønske om at afskaffe forsvarsforbeholdet, mens kun 33,8 pct. støtter regeringens plan.
Når det gælder det retlige samarbejde i EU, siger et mere klart flertal på 46,4 pct. ja til at opgive forbeholdet og erstatte det med en ordning, hvor Danmark fra sag til sag kan vælge at deltage i eller stå uden for samarbejdet.
Kun 28,3 pct. ønsker at holde fast i det nuværende retsforbehold, men igen er hver fjerde vælger i tvivl.
EU-forsker Rebecca Adler-Nissen, Københavns Universitet, er overrasket over, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet nu ser ud til at være i modvind.
- Der har længe været flertal for at afskaffe forsvarsforbeholdet, så det er ret interessant, siger hun og tilføjer:
- Hvis modstanden bider sig fast, kan det måske skyldes, at Danmark har ført en aktivistisk udenrigspolitik i Irak og Afghanistan, som der har været dalende tilslutning til, og at man derfor ikke er lige så positiv over for at sende danske soldater ud.
Sine Nørholm Just, der forsker i EU på handelshøjskolen i København, mener, at forsvarsforbeholdet bliver set som et symbol på national selvstændighed.
- Der er en symbolværdi i, at vi har en selvstændig hær. Det ville vi også have, selv om forsvarsforbeholdet blev afskaffet, men man kan konstruere nogle glidebane argumenter, og en fælles EU-hær kan virke som en afskrækkende tanke, siger hun.
/ritzau/