Den fjerde fredag efter påske, der i 1686 blev døbt store bededag, skal fortsat være en fridag, mener et flertal af danskerne i en ny Megafonmåling for Politiken og TV 2.
Her svarer 60 procent af de omkring 1.000 adspurgte, at det er en dårlig eller ligefrem meget dårlig idé at gøre den officielle helligdag til en almindelig arbejdsdag.
Store bededag er i spil i de forestående trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Her skal en aftale på sigt skaffe 4 milliarder kroner om året til de offentlige finanser og øge arbejdsudbuddet med 20.000 personer frem mod 2020.
Det skal først og fremmest ske ved at øge arbejdstiden. At flytte store bededag fra fredag til søndag - og dermed annullere en fridag - er en effektiv måde at hente pengene ind på.
Beregninger fra DA, som Politiken er kommet i besiddelse af, viser, at det ville indbringe staten 2,7 milliarder kroner om året og øge arbejdsudbuddet med 9.000 personer, hvis en fridag blev til en arbejdsdag.
Derfor ser regeringen det som en meget håndfast metode til at få regnestykket til at gå op, erfarer Politiken. Fagbevægelsen er derimod splittet i spørgsmålet.
HK-formand Kim Simonsen sagde tirsdag til Berlingske, at hele præmissen for trepartsforhandlingerne er øget arbejdstid, og at afskaffelsen af store bededag er en effektiv metode til at nå det mål.
FOA-formand Dennis Kristensen er dog lodret uenig med Kim Simonsen.
- Vi ikke vil være med til at svinge pisken over hverken helligdagene, feriedagene eller frokostpauserne. Vi vil være med til at vifte med gulerødderne, siger han til Politiken.
Mens store bededag er hellig, er danskerne mindre afvisende, når det gælder den betalte frokostpause.
47 procent af de adspurgte i Megafonmålingen er positive over for, at offentligt ansatte fremover selv skal betale deres frokostpause. 46 procent siger nej.
/ritzau/