Annonce
Politik

Danskernes drikkevand bliver bedre beskyttet mod pesticider

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale og SF har lavet aftale, der sikrer renere drikkevand. (Arkivfoto). Foto: Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix

En bred politisk aftale betyder, at det er slut med at sprøjte nær drikkevandsboringer.

Danskernes drikkevand bliver fremover bedre beskyttet mod pesticider.

Det er regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale og SF blevet enige om i en aftale, som blev præsenteret fredag.

Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Det skal blandt andet være slut med at sprøjte nær drikkevandsboringer. Aftalen er en tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-21.

- Den seneste tids mange fund af pesticider i drikkevandet har bekymret mig og de øvrige partier i aftalekredsen, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

- Jeg er glad for, at vi står sammen om at beskytte drikkevandet og forbedre beskyttelsen af en af de mest værdifulde ressourcer, vi overhovedet har.

- Jeg er særligt glad for, at det skal være slut med at sprøjte nær drikkevandsboringer, og at vi nu får undersøgt grundvandet for langt flere stoffer, siger ministeren.

Kommunerne skal inden 2023 finde lokale løsninger for at stoppe brugen af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder. Disse er statsligt udpegede områder omkring drikkevandsboringerne. Det skal ske i samarbejde med landbruget.

Kan kommuner og vandselskaber ikke komme i mål med beskyttelsen mod pesticider nær drikkevandsboringer, kommer et generelt forbud mod sprøjtning. Det fremgår af aftalen.

Dansk Folkepartis landbrugsordfører, Lise Bech, glæder sig over, at landmænd bliver kompenseret økonomisk.

- Vi skal behandle folk ordentligt, og det gælder altså også landmænd. Det er ikke dem, der har valgt, at der skal være en vandboring på deres mark, siger hun.

Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, er ikke mindst tilfreds med forbuddet mod at sprøjte i boringsnære beskyttelsesområder.

- Det sender et vigtigt signal til både kommuner og landbruget om, at det vil være en god idé at komme hurtigt i gang og få sikret, at der ikke siver pesticider ned i drikkevandet fra områderne omkring vores vandboringer, siger han.

De Radikales miljøordfører, Ida Auken, hæfter sig ved, at grundvandet skal undersøges for flere stoffer.

- Danmark må aldrig blive et land, hvor vi drikker vand fra flaske. Derfor har vi også besluttet at tjekke for mange flere stoffer, så danskerne fortsat trygt kan drikke vandet, siger hun.

Enhedslisten og Alternativet står som de eneste partier i Folketinget uden for strategiaftalen om pesticider.

Enhedslistens miljøordfører, Øjvind Visholm, ser fredagens aftale som et skridt i den rigtige retning, selv om det ifølge ham ikke er nok.

- Enhedslisten vil nu fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget om at beskytte drikkevandet mod sprøjtegifte dér, hvor det dannes. Så håber vi, at de andre partier i Folketinget også er villige til at tage det skridt, siger han.

  • RB PLUS Minister åbner for privatisering af vand
    Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale og SF har lavet aftale, der sikrer renere drikkevand. (Arkivfoto). Foto: Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet