Efterlønsreformen er en succes, mener De Radikales leder, Morten Østergaard på baggrund af nye tal.
Efterlønsreformen er en succes.
Det konkluderer den radikale leder, Morten Østergaard, på baggrund af en ny analyse, der viser, at 60-årige arbejder længere, efter at reformen er trådt i kraft.
- Nu kan vi for første gang for alvor se, at det var rigtigt, da vi sagde, at efterlønnen trak raske og rørige mennesker ud af arbejdsmarkedet, siger Morten Østergaard til Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.
Analysen har set på den første årgang, som er omfattet af reformen.
Det vil sige de omkring 20.000 efterlønsberettigede danskere, som fyldte 60 år i første halvdel af 2014. De får som de første forhøjet deres efterlønsalder og kan først gå på efterløn, når de fylder 60,5 år.
Tallene fra Økonomiministeriet viser, at den gruppe arbejder mere end dem, der fyldte 60 år før reformen. Af dem, der er født i januar 1953, var 57,2 procent i arbejde som 60-årige. Andelen i arbejde er 68,1 procent for dem, der er født et år senere.
Derfor mener Morten Østergaard, at også kritikerne af reformen - herunder Socialdemokraterne - bør være tilfredse.
- Uanset hvad man mente, må man jo glæde sig over, at resultatet er blevet flere danskere i arbejde og færre på forsørgelse, siger han til avisen.
Analysen får dog ikke det meget kritiske socialdemokratiske folketingsmedlem Bjarne Laustsen til at skifte holdning:
- Reformen er ikke en succes. Jeg har altid kaldt efterlønsordningen for den fattige mands pensionsordning. Der er nogen, som ikke har andre muligheder. De burde have lov til at gå på efterløn.
Fakta om efterløn
Herunder kan du læse de vigtigste elementer i den såkaldte tilbagetrækningsreform:
* Efterlønsalderen hæves gradvist fra 2014, så den i 2017 er 62 år. Folkepensionsalderen vil være 67 år i 2022.
* Efterlønnen skæres ned fra fem til tre år i perioden fra 2018 til 2023.
* Efterlønsalderen vil være 63 år i 2020 og 64 år fra 2023.
* Efterlønssatsen hæves, så den udgør maksimal dagpengesats i hele efterlønsperioden.
* Efterlønnens størrelse er gjort mere afhængig af pensionsformue.
* 532.000 danskere har efter reformen valgt at få udbetalt deres efterlønspræmie mod at afsige sig retten til efterløn. Der er i alt tilbagebetalt 28,5 milliarder kroner i efterlønsbidrag.
Kilde: Finansministeriet og Jyllands-Posten.