Annonce
Politik

De danske skove yder større klimabidrag end ventet

Blæst og regn i Dyrehaven i Klampenborg i oktober 2021. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Skovenes bidrag til klimaet kan værre større end tidligere forudsagt ifølge ny fremskrivning.

Rundt om i Danmark suger skovene mere klimaskadelig CO2 op, end det hidtil var antaget. I alt ventes skove i 2030 at optage 1,7 millioner ton CO2 mere end troet ifølge ny rapport fra Københavns Universitet.

Fremskrivningen, som er behæftet med usikkerhed, betyder, at samfundet er tættere på at nå sit reduktionsmål, end man hidtil har troet.

Det kan få indflydelse på den CO2-afgift på landbruget, der forhandles om i den grønne trepart.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årsagen til de nye tal skyldes en ny opgørelsesmetode, hvor der tages højde for, at træerne fældes senere og vokser hurtigere end hidtil antaget.

Ifølge skovbrugets brancheorganisation, Dansk Skovforening, er antallet af fældede træer blevet overestimeret de senere år.

- Man har forventet, at der ville være en øget hugst, og den er så ikke kommet. Det er derfor, man har kunnet se, at skovens optag af CO2 hvert år er fortsat med at vokse, siger organisationens direktør, Anders Frandsen.

Det var ventet, at tallet ville stige. Og det kan få betydning, når der skal forhandles om at reducere Danmarks udledninger.

Men målstregen for reduktioner har det med at flytte sig.

I januar kom der nye tal for lavbundsjorde, der reducerede landbrugets CO2-udledninger med omkring to millioner ton.

Det gjorde, at regeringen erklærede 2025-målsætningen indfriet, hvilket vakte opsigt, da det var en fremskrivning. Forskerne bag understregede, at det kunne ændre sig, når der kom nye beregninger i år eller næste år.

En rapport om den grønne skattereform tog udgangspunkt i, at landbruget skal levere en reduktion på 2,5 millioner ton CO2 i 2030.

Derfor kan skovenes bidrag på 1,7 millioner ton få stor betydning på de politiske forhandlinger i den grønne trepart.

Regeringen forsøger med blandt andet Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening at blive enige om en CO2-afgift på landbruget.

Men ligesom andre fremskrivninger er det forbundet med stor usikkerhed.

Eksempelvis kan en orkan som den i december 1999 vælte så mange træer, at der bliver frigivet flere millioner ton CO2.

Et andet eksempel er, at langt størstedelen af dansk træ går til energiproduktion, hvor den bundne CO2 i træerne blot udledes senere. Og så har det ikke hjulpet klimaet meget.

Derfor er det ifølge Rådet for Grøn Omstilling en god idé, hvis træer fremover bruges til at lave nye bygninger, så CO2'en ikke frigives.

Ifølge Dansk Skovforening tager fremskrivningen højde for, at der fortsat vil blive fældet træer.

- Fremskrivningen understreger værdien af skov som et meget væsentligt instrument til at optage CO2 og dermed håndtere klimaudfordringer.

- Men vi kan også se, at det sagtens kan fungere, samtidig med at der tages træ ud til materialer til den grønne omstilling, siger Anders Frandsen.

Ifølge Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) ændrer den nye opgørelse af skovenes udledning ikke på, at der skal sættes gang i en omstilling af landbruget.

- Med de nye tal vil landbruget fortsat stå for op mod halvdelen af Danmarks udledninger i 2030. Opgaven slutter ikke i 2030. Landbruget skal reguleres, og vi skal have en klimaafgift på landbruget, og her skal vi også have det lange syn på, så vi kan nå målet om klimaneutralitet, lyder det fra ministeren i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

  • DMI varsler kraftig regn
    Blæst og regn i Dyrehaven i Klampenborg i oktober 2021. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang