De Radikale bryder med S og SF ved EU-parlamentsvalget

De politiske uenigheder mellem De Radikale og Socialdemokraterne får nu også betydning ved næste års valg til Europa-Parlamentet.

De Radikale har ved de to seneste parlamentsvalg indgået valgforbund med Socialdemokratiet, men sådan er det ikke længere.

I stedet har man fundet sammen med Alternativet, hvis hovedbestyrelse søndag har sagt god for alliancen.

- Vi ønsker et Europa, hvor vi vil hinanden. Og et Europa, der vil verden. For fremtiden er fuld af udfordringer, som vi sammen skal tackle, siger De Radikales politiske leder, Morten Østergaard.

- Vi løser kun klimaudfordringen, migrantkrisen og terrortruslen med vores europæiske venner. Det synspunkt deler vi med Alternativet.

Østergaard mener ikke længere, at De Radikale og Socialdemokratiet har nok til fælles, når det gælder europapolitik.

- For mig har det været afgørende at skabe de bedst mulige chancer for, at vi kan få mindst ét EU-begejstret mandat i parlamentet.

- Og også der må jeg konstatere, at S har ændret sine signaler. Senest har man tilkendegivet, at man ikke længere ønsker at komme af med forsvarsforbeholdet.

- Det betyder desværre, at her er afstanden mellem partierne også blevet større, siger han.

Hos Alternativet ser Uffe Elbæk også mange lighedspunkter mellem de to partier.

Han kalder De Radikale for sit partis "nærmeste danske allierede", når det gælder europapolitikken.

- Vi har haft en rigtig god og lang samtale med De Radikale, og begge parter er enige om, at vi står med det bedste scenarie med et valgforbund.

- Vi er ikke enige i alt, men vi er enige om, at EU er afgørende for at løse de helt centrale politiske udfordringer som eksempelvis klimakrisen, mennesker på flugt og det at sikre en håbefuld fremtid for vores børn og unge.

- Og så mener vi begge, at langt de fleste problemer, som vi slås med i dag, er grænseoverskridende og kun kan løses i et forpligtende europæisk samarbejde, siger han.

Uffe Elbæk fortæller desuden, at Alternativet også har haft en føler ude hos SF, som dog har foretrukket at fortsætte valgsamarbejdet med Socialdemokratiet.

Når to eller flere partier indgår valgforbund, lægges alle deres stemmer sammen i én pulje, inden mandaterne fordeles.

De respektive stemmetal afgør så, hvordan mandaterne fordeles mellem partierne i valgforbundet.

Hovedårsagen til at indgå i et valgforbund er ofte teknisk, fordi det mindsker risikoen for, at stemmer på et mindre parti går til spilde.

Det så man et eksempel på ved europaparlamentsvalget i 2009, hvor De Radikale ikke fik nok stemmer til at få et mandat. I stedet fik Socialdemokratiet glæde af stemmerne.