Annonce
Politik

De Radikale forventer at stemme for koranlov

Det er forventningen, at De Radikale stemmer for regeringens koranlovforslag, siger udenrigsordfører Christian Friis Bach (R). (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Svarer justitsminister tilfredsstillende på spørgsmål fra De Radikale, stemmer partiet for omstridt koranlov.

Regeringen ser ud til at kunne regne med De Radikales stemmer, når den såkaldte koranlov skal vedtages i Folketinget.

Det er partiets intention at stemme ja, lyder det fra udenrigsordfører Christian Friis Bach (R), dagen inden lovforslaget skal førstebehandles i Folketingssalen.

- Vi er glade for de ændringer, der er sket i loven. Vi har stillet og stiller fortsat en række spørgsmål til justitsministeren, og bliver de besvaret tilfredsstillende, så er det vores forventning, at vi stemmer ja, siger Christian Friis Bach.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er dog partiets forventning efter "gode og konstruktive drøftelser" med justitsminister Peter Hummelgaard (S), at svarene bliver tilfredsstillende.

Dermed står De Radikale til at være det eneste oppositionsparti, der støtter regeringens lov, der skal stoppe koranafbrændinger. Senest meddelte Alternativet fredag, at partiet ikke støtter lovforslaget.

I slutningen af oktober fremlagde regeringen en række ændringer til det oprindelige lovforslag.

Det rykkede De Radikale tættere på at ville stemme for, lød det dengang fra politisk leder Martin Lidegaard.

Konkret var regeringen kommet partiet i møde på tre ud af fire punkter.

Det gjaldt en indskrænkning af forslaget til kun at gælde "utilbørlig behandling" af skrifter, mens genstande blev fjernet. Desuden blev det afgrænset til registrerede og anerkendte trossamfund.

Og så trak regeringen i land på et punkt om, at det skulle være ulovligt at billige utilbørlig behandling af religiøse skrifter.

De Radikale savnede dog fortsat, at det stod "krystalklart, at intentionen ikke er at ramme almindeligt udøvende kunstnere".

Det forventer partiet nu kommer til at fremgå af justitsministerens svar som led i lovbehandlingen af forslaget.

Derved bliver loven et "meget præcist indgreb".

- Som retter sig specifikt mod de her religiøse skrifter – så vi ikke får en glidebane, og vi giver politiet så klare retningslinjer som muligt, siger Christian Friis Bach.

Der er endnu ikke dato for, hvornår der skal stemmes om lovforslaget i Folketinget. Ved førstebehandlingen tirsdag skal partierne give udtryk for deres holdning til forslaget.

/ritzau/

  • Møde i Udenrigspolitisk Nævn
    Det er forventningen, at De Radikale stemmer for regeringens koranlovforslag, siger udenrigsordfører Christian Friis Bach (R). (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder