Annonce
Politik

De Radikale kræver større råderum af Socialdemokratiet

Socialdemokratiet skal fremlægge en økonomisk plan, der øger råderummet i dansk økonomi, mener De Radikale. Foto: Liselotte Sabroe/arkiv/Ritzau Scanpix

De Radikale forlanger, at Mette Frederiksen fremlægger en økonomisk plan, som øger råderummet i økonomien.

De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, kræver nu et større økonomisk råderum for at støtte en socialdemokratisk regering. Før har han forlangt, at parterne skal indgå en politisk aftale.

Det skriver avisen Danmark.

- Vi er nødt til at forlange, at vi må kende den økonomiske politik, som Socialdemokraterne vil drive regering på, hvis vi skal bakke op, siger Morten Østergaard til Ritzau.

- For vi vil kun støtte en regering, der vil gøre det muligt at investere i vore børn og unges fremtid.

Det Radikale Venstre vil øge det økonomiske råderum med mere udenlandsk arbejdskraft samt senere tilbagetrækning på arbejdsmarkedet. Men Morten Østergaard understreger, at hans forslag ikke er ultimative.

Morten Østergaard vil sænke beløbsgrænsen for arbejdere fra lande uden for EU fra 417.800 kroner til 325.000 kroner. Pensionsalderen skal også op for danskere, der ikke er nedslidte, mener han.

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, siger til Ritzau, at partiet øger råderummet i sin økonomiske plan. Det sker ved at sløjfe lettelsen af arveafgiften for de rigeste virksomhedsarvinger.

- Det er en tanke, som Det Radikale Venstre selv har luftet. Til gengæld vil de hæve pensionsalderen yderligere, sænke topskatten og åbne for lavt betalt udenlandsk arbejdskraft fra Asien og Afrika, siger Benny Engelbrecht.

- Den slags tiltag er ikke nogle, som Socialdemokratiet går ind for. Der er heller ikke flertal for det i Folketinget eller i befolkningen. Jeg ser frem til at samarbejde om det, vi nu kan samarbejde med De Radikale om.

Spørgsmål: Under statsminister Helle Thorning-Schmidt gik S-R-SF-regeringen "reformamok". Er Socialdemokratiet nu i reformchok?

- Der er rigtig mange reformer, vi skal lave i Danmark: Vi skal skabe en offentlig sektor, hvor vi giver tillid tilbage til medarbejderne. Vi skal kigge på kommunal- og strukturreformen, siger Benny Engelbrecht.

- Det har skabt et Danmark, som ikke hænger sammen.

  • Dansk Industri holder topmøde med titlen Danmark på Arbejde-flere Hænder og Hoveder i TAP 1 i København tirsdag den 18 september 2018.
    Socialdemokratiet skal fremlægge en økonomisk plan, der øger råderummet i dansk økonomi, mener De Radikale. Foto: Liselotte Sabroe/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet