Annonce
Politik

De Radikale vil opføre seks havmølleparker inden 2030

De Radikale vil arbejde for seks vindmølleparker frem mod 2030, lyder det fra partiets formand, Morten Østergaard. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I energiforliget aftalte Folketinget at bygge tre havmølleparker. Nu står partier i kø for at love flere.

I juni 2018 indgik hele Folketinget et energiforlig, hvori man blandt andet forpligtede sig til at bygge tre havmølleparker.

De nye parker skal være større end dem, man hidtil har bygget.

Hver af dem skal ifølge energiforliget producere mindst 800 MW, som er nok til at dække 800.000 husstandes elforbrug og dobbelt så meget, som den aktuelt største havmøllepark skaber.

Men det mener Morten Østergaard, formand for De Radikale, ikke er nok. Står det til ham, skal tre yderligere havmølleparker opsættes inden 2030 - altså seks i alt.

- Behovet er åbenlyst. Vi bygger datacentre i Danmark, som har brug for grøn strøm. Vi arbejder benhårdt på at få en million elbiler i Danmark, som alle får brug for grøn strøm, siger han.

De tre ekstra parker, Morten Østergaard foreslår, skal give 3000 MW fra vind oveni i det, energiforliget forpligter til inden 2030.

Formanden mener, at den kommercielle interesse i vedvarende energi fra Nordsøen er så stor, at Danmark med flere havmølleparker kan blive "eksportør af grøn energi".

Havmølleparkerne er blot en del af et bredere grønt energiudspil, som De Radikale vil offentliggøre lørdag.

Onsdag eftermiddag blev det klart, at hverken Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet, eller statsminister Lars Løkke Rasmussen mener, at energiforligets tre havmølleparker er tilstrækkelige.

- Nu er det besluttet med tre havvindmølleparker, og vi foreslår, at der opføres to nye parker yderligere frem mod 2030. Det kan gøres uden statsstøtte til parkerne, sagde Mette Frederiksen onsdag.

Kort efter kom Lars Løkke Rasmussen med et lignende løfte med henvisning til, at man i energiforliget satte screeninger i gang, som skulle lokalisere de bedst mulige placeringer af op til 12 havmølleparker.

- Så ja, der vil blive bygget flere havvindmøller, slog han fast uden dog at sætte et konkret antal på.

Begge partiledere kom med deres udmeldinger fra en klimakonference afholdt af tænketanken Concito.

Regeringens udspil til forhandlingerne af energiforliget indeholdt én havmøllepark.

  • Folketingets åbning på Christiansborg
    De Radikale vil arbejde for seks vindmølleparker frem mod 2030, lyder det fra partiets formand, Morten Østergaard. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle