Tirsdag 29. maj: Regeringen fremlægger sit udspil til en skattereform. Ud over at et mål om, at de offentlige udgifter skal stige med 0,8 procent årligt, indeholder udspillet også en markant sænkning af rentefradraget, forøgelse af beskæftigelsesfradraget, hævelse af grænsen for topskat og en prisregulering af overførselsindkomster.
Tirsdag 29. maj: Venstre kræver skattelettelser for 13 milliarder kroner. Det kritiseres af økonomer, der ikke mener, at man kan give så store skattelettelser og samtidig fastholde en offentlig vækst på 0,8 procent.
Torsdag 14. juni: Dansk Folkeparti melder sig ud af forhandlingerne.
Fredag 15. juni: Venstre afviser muligheden for at lave "en helhedsløsning" med regeringen og foreslår i stedet en hurtig 3-årig skattereform, hvor topskattegrænsen skal hæves til 750.000 kroner.
Lørdag 16. juni: Regeringen fremlægger en ny samlet reformpakke, der blandt andet indeholder erhvervsskattelettelser for to milliarder kroner for at komme Venstre i møde, men Lars Løkke afviser udspillet.
Søndag 17. juni: Regeringen afviser Venstres nye skatteudspil, som den mener er underfinansieret. Løkke kan ikke se noget grundlag for at forhandle videre og rejser til USA og Brasilien.
Mandag 18. juni: Regeringen sætter skub i forhandlinger med Enhedslisten.
Onsdag 20. juni: Liberal Alliance slækker på kravet om en offentlig vækst på 0,3 procent og nærmer sig regeringens krav om 0,8 procent. Samtidig opfordrer Lars Barfoed (K) Venstre til at komme tilbage til forhandlingerne og tage ansvar.
Torsdag 21. juni: Lars Løkke meddeler, at Venstre alligevel gerne vil forhandle med regeringen i "et sidste forsøg".
Fredag 22. juni: Venstre forhandler igen med regeringen, dog uden Løkke ved bordet. Tidligt fredag aften ser det overraskende ud til, at der kan indgås en aftale mellem regeringen, Venstre og De Konservative.
/ritzau/