Annonce
Politik

Departementschef: Jeg fik først GGGI-oplysninger onsdag

Udenrigsministeriets departementschef, Ulrik Vestergaard Knudsen, siger, at han først onsdag fik kendskab til, at tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach (R) godkendte de omstridte rejseregler i klimaorganisationen GGGI.

Der har været rejst spekulationer om, at man i Udenrigsministeriets embedsværk har kendt til den oplysning før kommunalvalget, men at de er blevet tilbageholdt.

Ulrik Vestergaard Knudsen ønsker ikke at drage konklusioner i sagen på nuværende tidspunkt, selvom han erkender, at der er begået fejl fra ministeriets side:

- Det er oplysninger, der har ligget i system, men jeg vil gerne vide helt præcist, hvornår og hvem der blev opmærksom på dem, siger Ulrik Vestergaard Knudsen til pressen i forbindelse med torsdagens ministeroverdragelse.

Han har ikke selv haft viden om, at Christian Friis Bach på et bestyrelsesmøde i maj 2012 uden at være bevidst om det godkendte rejsereglerne i GGGI.

- Jeg blev selv bekendt med sagen i går, siger Ulrik Vestergaard Knudsen, der nu sammen med fungerende udenrigsminister Nick Hækkerup (S) har iværksat en kulegravning af forløbet for Folketinget.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tror ikke på, at Udenrigsministeriet i flere dage bevidst har tilbageholdt oplysninger:

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at man skal have tilbageholdt oplysninger til efter kommunalvalget, siger Helle Thorning-Schmidt på et kort pressemøde i Statsministeriet.

Statsministeren afviser, at hun eller hendes system før kommunalvalget fik kendskab til, at Christian Friis Bach godkendte rejsereglerne i GGGI.

Det var netop de omstridte og ekstravagante rejseregler, der gjorde det muligt for Venstre-formanden, Lars Løkke Rasmussen, at rejse på første klasse for bistandsmidler.

- Jeg har ingen grund til at tror, at man tilbageholdt oplysninger. Det er jeg meget, meget overbevist om ikke er sammenhængen, siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun vil ikke tage stilling til, om sagen skal have konsekvenser for embedsværket i Udenrigsministeriet.

- Jeg tror, man skal passe på ikke at forhaste sig. Nu får vi en redegørelse, som kommer snart, og derefter må vi tage stilling til, om der skal drages nogle konsekvenser, siger Helle Thorning-Schmidt.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem