Læs her, hvad regeringens 2020-plan vil betyde for dig og din pengepung, nu hvor aftalen er på plads.
* Hvordan tilbagtrækningsreformen kommer til at påvirke dig, afhænger af din alder.
* Hvis du var 54 år eller yngre ved udgangen af 2010, vil du blive berørt af forkortelsen af efterlønsperioden og de ændrede regler for efterlønsordningen.
* Hvis du var 51 år ved udgangen af 2010, vil du først kunne benytte dig af efterlønnen som 64-årig. Samtidig får du kun efterløn i tre år, hvorefter du overgår til folkepension.
* Hvis du er 55 år eller ældre, vil du fortsat have fem års efterløn og være omfattet af de samme regler for ydelse og modregning i efterlønnen for pensionsformue som i dag.
* Men hvis du er født i november 1955, var 55 år ved udgangen af 2010 og betaler til efterlønsordningen, så vil du med den nye aftale først kunne gå på efterløn som 62-årig. Ordningen vil dog fortsat være femårig, da pensionsalderen vil være sat op til 67 år.
* Ønsker du ikke længere at benytte den efterlønsordning, du har betalt til, kan du i 2012 få dine indbetalinger udbetalt skattefrit. Har du indbetalt til efterlønsordningen siden 1999 i 11,5 år, får du 60.514 kroner. For fem års indbetaling er beløbet 26.810 kroner.
* Størrelsen på din efterløn afhænger efter reformen desuden mere af, hvor stor en pensionsopsparing, du ligger inde med.
* Hvis du er nedslidt, kan du få del af en seniorførtidspension. Den er ikke betinget af, at du har indbetalt til efterlønsordningen eller er medlem af en a-kasse. Kommunerne skal inden højst seks måneder træffe afgørelse i en ansøgning.
* Hvis du ikke betaler til efterlønnen nævnes følgende scenarier:
* En person, der var 53 år ved udgangen af 2010, vil kunne gå på folkepension som 67-årig mod tidligere som 65-årig.
* En person, der var 49 år ved udgangen af 2010, vil kunne få folkepension som 67-årig.
Kilde: Finansministeriet
/ritzau/