Annonce
Politik

De første fire F-35-kampfly er landet på dansk grund

F-35-kampflyene skal erstatte F-16-kampflyene. De første fire er ankommet til Danmark. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
De topmoderne F-35-kampfly skal erstatte de aldrende F-16-kampfly. Danmark har i alt indkøbt 27 nye kampfly.

De fire første af Danmarks nye F-35-kampfly er torsdag landet i Skrydstrup. I alt har Danmark indkøbt 27 af de topmoderne kampfly, som erstatter F-16-kampflyvene.

Flyene er bestilt hos den amerikanske producent Lockheed Martin til en pris på omkring 16 milliarder kroner.

Planen er, at 6 af de 27 F-35-kampfly forbliver i USA til træningsbrug. De øvrige 21 skal leveres til Danmark de kommende år, så de aldrende F-16-fly kan sendes på pension.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danmark har dog besluttet at donere 19 F-16-fly til Ukraine, som er i krig mod Rusland. I øjeblikket er ukrainske piloter under træning på den sønderjyske flyvestation.

Teknologien i det nye kampfly er på mange måder banebrydende, lyder det fra selvstændig forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen.

- Det nye er den måde elektronikken og computersystemerne indsamler og bearbejder data for piloten.

- Piloten får et hidtil uset situationsoverblik over, hvad der foregår i luftrummet, på jorden og på havet, siger Hans Peter Michaelsen.

Det giver piloten en ny rolle.

- Piloten bliver i højere grad en systemoperatør, der skal vurdere de data, han får til rådighed fra flyets radarsystemer og sensorer, siger han.

Piloten kan sende data videre til andre enheder på landjorden eller på havet, så et koordineret angreb kan iværksættes.

F-35-flyet er kendetegnet ved, at det benytter sig af stealth-teknologien. Det er en særlig teknologi, der gør det vanskeligt for fjendens radarer at spotte flyet.

- Det er ikke usynligt, men F-35 har en lavere grad af synlighed, som gør, at forskellige radarsystemer vil have vanskeligt ved at opdage det.

- Samtidig har F-35 nogle systemer, der gør, at det på lang afstand kan opdage andre fly og objekter.

- Så piloten kan se modstanderen, lang tid før modstanderen kan se F-35-piloten. Og det giver nogle fordele på kamppladsen, siger Hans Peter Michaelsen.

Det er meningen, at de nye kampfly skal leveres til Danmark frem mod 2027, hvor de sidste F-16-fly skal sendes på pension.

Det bliver ifølge Hans Peter Michaelsen en "ordentlig mundfuld" for Fighter Wing Skrydstrup - som stationen også kaldes - både at indfase nye kampfly, træne ukrainere til at flyve F-16-fly og samtidig varetage de normale opgaver.

- Det er en kritisk fase, fordi man fortsat skal operere et antal F-16-fly, levere F-16-fly til Ukraine, uddanne ukrainere til at betjene dem og samtidig løse de almindelige opgaver inden for afvisningsberedskabet plus forskellige opgaver for Nato. Så personalet i Skrydstrup har hænderne fulde, siger Hans Peter Michaelsen.

/ritzau/

  • Forsvarsministeren modtager de første F-35-kampfly
    F-35-kampflyene skal erstatte F-16-kampflyene. De første fire er ankommet til Danmark. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder