I nattens mørke forsvandt Margrethe Vestager ud af dansk politik i jagten på en toppost i EU-Kommissionen.
Natten til søndag blev en af de absolut mest profilerede ministre pludselig fortid i dansk politik.
Margrethe Vestager forlader Økonomi- og Indenrigsministeriet, posten som vicestatsminister og lederrollen i Det Radikale Venstre i håbet om at for en af topposterne i den kommende EU-Kommission.
Et skifte, som kommer efter en regeringsperiode, hvor hun har sikret sit parti stor indflydelse, men også har måttet agere skydeskive, især for kritikken af dagpengereformen.
Selv om det siges, at hun både bager kager og strikker babysokker, så er Margrethe Vestager kendt som en bestemt og viljefast politiker, der arbejder benhårdt for at få gennemført partiets politik.
Målbevidstheden afspejler sig også i Vestagers cv, hvor hun allerede som 20-årig blev folketingskandidat for sit parti, og da hun fem år senere havde færdiggjort sin cand.polit. indtog hun pladsen som partiets yngste landsformand nogensinde.
Fra denne stol luftede hun sin skepsis over for De Radikales deltagelse i Nyrup-regeringen, som hun frygtede ville sløre partiets profil, men senere blev hun i en alder af 29 udnævnt til kirke- og undervisningsminister i selv samme regering.
Da regeringsmagten skiftede efter valget i 2001, indtog Vestager rollen som næstformand, mens Marianne Jelved og hendes håndtaske fik rockstjernestatus hos en voksende gruppe af "radicoole" vælgere på byernes caféer.
Men i 2006 opstod der intern uenighed i partiet, som lancerede strategien "Den Anden Vej", der skulle give Jelved nøglerne til Statsministeriet.
Vælgertilslutningen smuldrede i meningsmålingerne, og kort tid efter, at Anders Samuelsen og Naser Khader havde forladt partiet for at starte Ny Alliance, valgte Jelved at overlade lederskabet til Vestager.
Mens SF og Socialdemokraterne indgik et tæt samarbejde for at præsentere et alternativ til VK-regeringen, holdt Vestager sig på afstand og gik i stedet med i en aftale om at halvere dagpengeperioden fra fire til to år sammen med de blå partier.
Selvom hun erklærede partiets støtte til Thornings statsministerkandidatur, så slog partilederen fast, at De Radikale ikke ville i regering for enhver pris, og at det sagtens kunne vise sig mere attraktivt at stå udenfor, hvis det gjorde det nemmere at gennemføre partiets politik.
Den linje førte ved valget i 2011 til 17 mandater og 9,5 procent af stemmer - det bedste resultat for partiet siden 1973 - og satte Vestager i en særdeles gunstig position til forhandlingerne og regeringsgrundlaget, som fik et markant radikalt aftryk.
Derfor har Vestager heller ikke haft sine egne vælgere på nakken i samme grad som regeringspartnerne.
Hun er løbende blevet konfronteret med konsekvenserne af dagpengereformen, men ministeren har hele tiden stået fast på sin beslutning.
- Sådan er det jo. På et tidspunkt så kan man ikke være på dagpenge længere, lød hendes berømte formulering på De Radikales sommergruppemøde i 2012.
I stedet har Vestager fokuseret på arbejdet med at genoprette Danmarks økonomi efter krisen, hvilket kulminerede i juni, hvor EU ophævede det skærpede tilsyn med statsfinanserne.
Om det er nok til en toppost i EU-Kommissionen vil den kommende tid vise.