Annonce
Politik

DF ærgrer sig over misset chance for udlændingestramninger

DF''s udlændingeordfører, Martin Henriksen (th.), havde håbet, at han sammen med S kunne bringe regeringen i mindretal og bruge et lovforslag om udlandsdanskere til at stille krav om danskkundskaber til udenlandske arbejdstagere. Men det bliver der ikke noget af. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Jens Dresling

S har indgået et kompromis med regeringen, så udlandsdanskere kan få ægtefællen med hjem. DF undrer sig.

DF ærgrer sig over, at S har opgivet krav om danskkundskaber for ægtefæller til udlandsdanskere og udenlandske arbejdstagere, som de to partier ellers var enige om at stille.

Kravet skulle stilles, lød det fra de to partier, i forbindelse med, at regeringen ville gøre det muligt for højtlønnede udlandsdanskere at få en udenlandsk ægtefælle med hjem til Danmark.

Men Socialdemokratiet, der ellers var kritisk over for regeringens forslag, har opgivet kravet. Til gengæld er der blevet sat udløbsdato på loven. Senest næste sommer skal reglerne være lavet om igen, er aftalen.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører havde set forlaget om udlandsdanskerne som en chance for at stramme de danske udlændingeregler yderligere en tand. Men det bliver der altså ikke noget af.

- Det bryder jeg mig ikke om. Vi havde en forståelse af, at S ville stemme for et ændringsforslag, så vi kunne bringe regeringen i mindretal og derved få gennemført nogle udlændingestramninger, siger Martin Henriksen.

- Så det undrer os. Og det undrer os også i forhold til udlandsdanskerne. Kompromisset hjælper jo ikke udlandsdanskere. Det gør bare, at den ordning, der skal hjælpe udlandsdanskere, udløber på et tidspunkt.

Med regeringens forslag vil udlandsdanskere, der vender hjem til en løn på mindst 408.000 kroner årligt, kunne få deres udenlandske ægtefæller med til Danmark.

S mener, at det er uretfærdigt, at højtlønnede udlandsdanskere stilles bedre end andre. Det er derfor, partiet vil have ændret reglerne igen.

Baggrunden for det hele er en dom fra Menneskeretsdomstolen.

Den betyder efter regeringens vurdering, at man ikke som hidtil kan undtage udlandsdanskere og deres ægtefæller fra et krav om samlet tilknytning til Danmark.

Det er derfor, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er kommet med et forslag, der vil hjælpe nogle, men altså langtfra alle udlandsdanskere, der ønsker at vende hjem.

Modsat DF, så glæder Dansk Industri sig over, at redningsaktionen for udlandsdanskere ikke er endt med, at der stilles sprogkrav til medfølgende ægtefæller såvel som for udenlandske arbejdstagere.

Sådan som S og DF havde lagt op til.

- Vi har været stærkt bekymrede for, hvis vi som land begyndte at stille sprogkrav til en udenlandsk medarbejders ægtefælle efter meget kort tid i landet, siger DI's administrerende direktør, Karsten Dybvad.

- Danmark ville simpelthen blive valgt fra. Og dermed gå glip af den vækst og de job, som de udenlandske specialister fører med sig.

  • Spørgetime med statsministeren
    DF''s udlændingeordfører, Martin Henriksen (th.), havde håbet, at han sammen med S kunne bringe regeringen i mindretal og bruge et lovforslag om udlandsdanskere til at stille krav om danskkundskaber til udenlandske arbejdstagere. Men det bliver der ikke noget af. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Bar røv til politiet: Der tænkte han sig ikke om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud