Annonce
Politik

DF affejer EU-regler: Vil have huse ved grænsekontrollen

DF vil i finansloven for næste år udvide grænsekontrollen ved at bygge permanente huse på grænsen til betjentene og indføre kontrol ved flere grænseovergange. Den midlertidige grænsekontrol er i realiteten permanent, slår støttepartiet fast. Foto: /ritzau/Mads Nissen

DF vil have permanente huse til politiet ved grænsekontrollen. Det er i strid med EU-regler, siger regeringen.

Fredag har regeringen og Dansk Folkeparti genoptaget finanslovsforhandlingerne efter en pause hen over kommunal- og regionsvalget.

DF kommer til mødet med krav om en udvidet grænsekontrol - blandt andet i form af permanente huse på grænsen til betjentene, der varetager kontrollen.

Men det tillader EU ikke, lyder svaret fra manden for enden af forhandlingsbordet, finansminister Kristian Jensen (V):

- Det er sådan, at ifølge Schengen-reglerne kan man ikke lave en permanent bygning. Men man skal selvfølgelig sikre ordentlige arbejdsvilkår, siger han og henviser til betjente, der står i "regn og blæst" ved grænsekontrollen.

- Vi deler opfattelsen af, at det vil være muligt at lave noget, der sikrer dem bedre, siger finansministeren.

Spørgsmål: Så ikke et hus af mursten, men en skurvogn? Eller hvordan skal det forstås?

- Nu skal vi ind og kigge på mulighederne og drøfte det med Dansk Folkeparti, siger Kristian Jensen.

Hos Støttepartiet giver gruppeformand Peter Skaarup (DF) ikke meget for finansministerens henvisning til Schengen-reglerne:

- Uha, så bliver man helt bange, hvis EU siger et eller andet, siger han med et smil på vej ind til forhandlingerne med Kristian Jensen.

- Nu har vi trods alt haft grænsekontrol over næsten to år.

- Så mon ikke, det også kan lade sig gøre at have nogle huse, hvor vores politi kan være, når de skal snakke med nogle af dem, der kommer ind over grænsen og skal undersøges nærmere?

Spørgsmål: Så I fastholder altså kravet om permanente huse på grænsen?

- Ja, det ville være godt og fornuftigt. Der er også grænser for, hvor længe man kan tale om, at det er en midlertidig grænsekontrol.

- I realiteten er den jo permanent, for der er ikke udsigt til, at vi fjerner den.

Den midlertidige grænsekontrol blev indført 4. januar 2016.

Regeringen betegner den stadig som "midlertidig", da EU kun under særlige omstændigheder tillader medlemslandene at føre kontrol ved de indre grænser - hvis det eksempelvis er begrundet i en terrortrussel.

At regeringen stadig kalder grænsekontrollen midlertidig handler med Peter Skaarups ord "i høj grad om at tækkes EU".

Foruden de permanente huse vil DF med finansloven for næste år også udvide grænsekontrollen ved at opdele vejbaner og lave kontrol ved flere grænseovergange.

  • Folkeafstemning om Danmarks EU-forbehold
    DF vil i finansloven for næste år udvide grænsekontrollen ved at bygge permanente huse på grænsen til betjentene og indføre kontrol ved flere grænseovergange. Den midlertidige grænsekontrol er i realiteten permanent, slår støttepartiet fast. Foto: /ritzau/Mads Nissen
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang