Annonce
Politik

DF efterlyser regeringsforslag til at hjemsende flygtninge

Regeringen er "ikke rigtig kommet med det, DF har forventet", siger gruppeformand Peter Skaarup (DF) på vej ind til finanslovsforhandlinger søndag. Støttepartiet ønsker grundlæggende forandringer i udlændingepolitikken og efterlyser forslag fra regeringen til at få sendt flygtninge hjem til hjemlande, når der bliver fredeligere. Foto: /ritzau/Khan Tariq Mikkel/arkiv

Støttepartiet efterlyser forslag fra regeringen om, at flygtninge kan sendes hjem til fredeligere områder.

Det er fortsat regeringens ønske om skattelettelser og Dansk Folkepartis krav om grundlæggende forandringer i udlændingepolitikken, der trækker forhandlingerne om finansloven for næste år i langdrag.

Støttepartiet har efterlyst forslag fra regeringen til at få sendt flygtninge tilbage til deres hjemlande, hvis området er blevet fredeligere.

Men der er ikke nogen konkrete ting på bordet endnu, og regeringen er "ikke rigtig kommet med det, vi har forventet", siger gruppeformand Peter Skaarup (DF) på vej ind til forhandlinger i Finansministeriet søndag.

DF vil gøre det helt klart, at flygtninge kun er midlertidigt i Danmark.

- Når der begynder at være fredeligere forhold i de lande, hvorfra der kommer mange flygtninge, så er det også helt rimeligt, at folk vender tilbage dertil, siger Peter Skaarup.

Adspurgt hvordan man konkret skal afgøre, om et specifikt land eller område er blevet fredeligt nok at vende tilbage til, svarer gruppeformanden:

- Det er det, vi skal snakke med regeringen om. Vi har i hvert fald nogle forslag. Og så håber vi, at regeringen har nogle forslag - det har vi i hvert fald efterlyst.

Spørgsmål: Men hvem i Danmark skal opstille de kriterier?

- Vi siger bare ud fra almindelig sund fornuft, at når der er fredeligere forhold, hvor de internt fordrevne vender tilbage, så mener vi også, at man som flygtning i Danmark kan vende tilbage.

Spørgsmål: Men I må da have en idé om, hvilke kriterier der skal afgøre det - hvad betyder "fredeligere forhold"?

- Det betyder det helt naturlige, at når vi kan se, at vi får smidt Islamisk Stat på porten, så betyder det en fantastisk mulighed for de folk, der er flygtet fra det område.

- Så er det også oplagt, at de folk, der er flygtet til Danmark, vender tilbage dertil.

På denne tid af året plejer aftalen om finansloven at være i hus. Den skal nemlig også igennem en lovbehandling i Folketingssalen før det nye år.

Hvis regeringen ikke insisterede på at forhandle finanslov og skatteaftale samtidig, er Peter Skaarup overbevist om, at de godt kunne lande en finanslovsaftale.

DF har med gruppeformandens ord "rådet regeringen til at kigge på, om man ikke godt kan lave finansloven for sig" og først efterfølgende forhandle skatteaftale.

- Men det er regeringens afgørelse - det er regeringen, der indkalder til møderne, siger han.

  • Fortsatte forhandlinger om finanslov
    Regeringen er "ikke rigtig kommet med det, DF har forventet", siger gruppeformand Peter Skaarup (DF) på vej ind til finanslovsforhandlinger søndag. Støttepartiet ønsker grundlæggende forandringer i udlændingepolitikken og efterlyser forslag fra regeringen til at få sendt flygtninge hjem til hjemlande, når der bliver fredeligere. Foto: /ritzau/Khan Tariq Mikkel/arkiv
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele