Annonce
Politik

DF'er i Faxe Kommune opfordrer til at skyde migranter

Steen Petersen (DF), formand for integrationsudvalget i Faxe, opfordrer på Facebook til at skyde migranter. Opfordringen kommer på baggrund af, at migranter tidligere på ugen tiltvang sig adgang til en spansk enklave. Foto: Faxe Kommune/Handout/Ritzau Scanpix

Steen Petersen (DF), formand for integrationsudvalget i Faxe, opfordrer på Facebook til at skyde migranter.

Spansk politi bør bruge deres skydevåben mod migranter, og de skal skyde for at ramme.

Sådan lyder opfordringen fra formanden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Faxe Kommune, Steen Petersen, der er fra Dansk Folkeparti. Det skriver TV Øst.

- Migranterne har stormet den spanske enklave Ceuta i Marokko i Nordafrika. Disse forbrydere befinder sig altså nu i EU. Migranterne klippede gitterhegnet i stykker og angreb vagterne med lim, batterisyre og afføring som kasteskyts.

- Jeg skal derfor opfordre det spanske politi til at bruge deres skydevåben for at stoppe invasionen. Betjentene skal skyde for at ramme, skriver han i et facebookopslag.

Politikeren skrev først i opslaget, at opfordringen skete på "vegne af Integrationsudvalget i Faxe Kommune". Det blev senere fjernet, mens opfordringen om at skyde fortsat stod i opslaget.

Mandag morgen er opslaget fjernet helt. Det er sket, efter at partiets partisekretær, Poul Lindholm, har taget afstand fra opslaget og sagt, at det skulle fjernes.

Facebook-opslaget vækker forargelse hos Finn Hansen (S), der er medlem af Integrationsudvalget i Faxe Kommune.

- Jeg har skrevet til borgmesteren (Ole Vive (V), red.), for nu må det være nok. Vores problem er jo, at når han udtaler sig som udvalgsformand, skal det være, som flertallet af udvalget mener. Borgerne kan jo ikke skelne, siger han til TV Øst.

Samme forargelse ses tilsyneladende hos folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet, der har kommenteret på Twitter:

- Start med at skyde dig selv...

Siden er Lars Aslans tweet fjernet, og han skriver i stedet, at "det er aldrig nogensinde en løsning at skyde på andre mennesker. At den mand er formand for integrationsudvalget er mig en gåde."

Steen Petersen har skrevet sit opslag efter en artikel fra tidligere på ugen om, at 116 afrikanske migranter onsdag stormede den spanske enklave Ceuta og dermed tvang sig adgang til EU.

Han forklarer, at spanske myndigheder skal følge de procedurer, de har.

- Spanske betjente har ligesom alle andre landes betjente nogle procedurer for, hvornår og hvordan man anvender magt. Det her med at ramme er selvfølgelig et af de sidste trin i magtanvendelsen.

- De skal følge deres regler og stoppe tilstrømningen. Man starter ikke med at plaffe løs. Det er ikke meningen med det.

- Man starter med at anråbe folk og skyde affyre varselsskud og så videre, og til sidst bruger man skud, hvor man skyder efter eksempelvis benene, siger Steen Petersen til Ritzau.

Avisen El Pais citerede tidligere på ugen kilder i administrationen i enklaven for at sige, at migranterne klippede hegnet i stykker. Derefter angreb de vagterne og brugte lim, batterisyre og afføring som kasteskyts.

Angiveligt kom syv officerer fra civilgarden og flere migranter til skade under hændelsen. Efterfølgende er migranterne blevet udvist.

- Jeg synes, at det er glimrende, hvis spansk politi anholder en hel masse og returnerer dem. Det er glimrende. Hvis de gør det, skal der ikke skydes.

- Det er kun, hvis de med vold trænger ind i landet, så har politiet lov til at bruge de nødvendige magtmidler, siger Steen Petersen.

  • DF''er i Faxe Kommune opfordrer til at skyde migranter
    Steen Petersen (DF), formand for integrationsudvalget i Faxe, opfordrer på Facebook til at skyde migranter. Opfordringen kommer på baggrund af, at migranter tidligere på ugen tiltvang sig adgang til en spansk enklave. Foto: Faxe Kommune/Handout/Ritzau Scanpix
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem