DF fortsætter tendens og stemmer nej til statsborgerskab

Endnu engang vender Dansk Folkeparti som det eneste parti tomlen ned til statsborgerskab, da Folketinget fredag vedtog et lovforslag om indfødsret for 1953 personer og cirka 472 børn.

Det sker, mens regeringen forhandler med en række partier om at stramme reglerne, som Socialdemokratiet gerne vil, og især DF presser på for.

I maj sidste år vakte DF opsigt, da støttepartiet uden varsel gik på talerstolen i Folketingssalen og meddelte, at partiet stemte nej til den halvårlige tildeling af statsborgerskaber.

Regeringen varslede siden, at der vil komme en stramning af reglerne for indfødsret, altså kravene for at få statsborgerskab.

I november gentog støttepartiet så scenariet og stemte nej til statsborgerskab til over 3000 personer, som var blevet stillet det i udsigt.

Argumentet for at stemme nej er, at flere var kommet til Danmark som flygtninge, og at flygtninge skal hjem igen i stedet for at have statsborgerskab.

Partiet vil i stedet have et loft på maksimum 1000 statsborgere om året. Det har regeringen på forhånd sagt nej til.

Man kan kun tildeles dansk statsborgerskab ved lov, og DF er gået med i 2015-aftalen om kriterierne for at få statsborgerskab.

I øjeblikket forhandler udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om nye krav til statsborgerskab. Det ventes at falde på plads før sommerferien.

Blandt andet stilles der skrappere krav til at forsøge sig selv.

Det betyder, at en ansøger ikke må have modtaget offentlige ydelser de seneste to år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsret, som det der er stemt igennem fredag.

Og en ansøger må ikke have modtaget offentlige ydelser inden for en periode på mere end fire måneder inden for de seneste fem år. Desuden skal man ikke kunne få statsborgerskab, hvis man er på dagpenge.

Skærpede kriminalitetskrav betyder, at har en ansøger eksempelvis begået grov vold mod børn, seksualforbrydelser eller banderelaterede forbrydelser, er personen udelukket fra at opnå statsborgerskab.

Regeringen foreslår, at ansøgeren deltager i en ceremoni i sin bopælskommune. Der skal ansøgeren skrive under på at ville overholde Grundloven for at få statsborgerskab.