Dagen efter, at Grundloven har fejret sin 163 års fødselsdag, skal en sjældent brugt paragraf støves af. Dansk Folkeparti vil nemlig forsøge at fremtvinge en folkeafstemning om det omstridte forslag til lov om randzoner, som Folketinget behandler i øjeblikket.
Det kræver, at 60 folketingsmedlemmer skriver under på kravet om at sende loven til folkeafstemning, og folketingsmedlem Jørn Dohrmann (DF) tror godt, at det kan lykkes.
- Det er grundlovsstridigt, for vi mener, at det krænker ejendomsretten. Så det er fuldt berettiget at bruge Grundlovens midler. Det er et desperat forsøg på at stoppe det her, når regeringen ikke vil lytte, siger Jørn Dohrmann.
Det er ikke kun folketingsmedlemmer, der er vrede over loven. En række nordjyske landmænd har stævnet staten på grund af loven, der inddrager dele af deres jord og forbyder dem at dyrke den.
Loven betyder, at op til 10 meter brede arealer langs vandløb og søer bliver afskåret fra at blive brugt til at dyrke afgrøder samt sprøjte og gøde jorden fra 1. september.
Offentligheden får også fri adgang til randzonerne.
Dansk Folkeparti bakkede op om et forslag fra den tidligere VK-regering, der også ville forhindre sprøjtning og begrænse dyrkning i randzoner.
Men ifølge Jørn Dohrmann med den væsentlige forskel, at offentligheden ikke fik lov til at gå på landmandens jord og at landmanden fortsat måtte dyrke såkaldt energipil i randzonerne.
Dansk Folkeparti får dog efter alt at dømme svært ved at samle de nødvendige 60 underskrifter, for Venstre, Folketingets største parti, vil ikke skrive under.
Det siger partiets ordfører for lov om randzoner, Esben Lunde Larsen.
- Som udgangspunkt foregår lovbehandlingen i Folketinget, siger han.
Spørgsmål: Det lyder som om, du alligevel åbner en dør på klem for, at I kan skrive under?
- Nej. Ikke i den pågældende sag, siger Esben Lunde Larsen.
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative har tilsammen 39 folketingsmedlemmer.
/ritzau/