Gymnasiet skal have færre elever med bedre gennemsnit og færre fag, mener DF's gymnasieordfører Marie Krarup.
Gymnasiet skal slankes. Barren skal hæves, så færre kommer ind. Eleverne skal have mellem fire og syv i gennemsnit. Fag skal på slankekur, så gymnasieeleverne kun kan vælge mellem 10 studieretninger mod nu 209 kombinationer.
Det er nogle af de krav, Dansk Folkeparti har til regeringens gymnasiereform, siger partiets gymnasieordfører, Marie Krarup.
Reformen præsenteres mandag af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), økonomiminister Morten Østergaard (R) og undervisningsminister Christine Antorini (S).
- For mange unge spilder deres og hinandens tid, når regeringen kun kræver to i gennemsnit, siger Marie Krarup, som selv er gymnasielærer, og fortsætter:
- Der sidder mennesker, som ikke er særlig interesseret i at få en universitetsforberedende eksamen. De snakker og holder niveauet nede for de andre, siger Marie Krarup.
DF vil reformere HF til en forberedelsesskole for elever, der ikke kan komme i gymnasiet, men vil have mere boglig uddannelse. Flere unge skal som i Schweiz uddannes til dygtige håndværkere i stedet for at få en pauver studentereksamen, mener Marie Krarup.
Hun vil ikke uddybe, hvor mange unge der skal sorteres fra ved at kræve højere gennemsnit.
- Hvis man skal have seks i gennemsnit for at komme i gymnasiet, så vil de unge anstrenge sig langt mere i folkeskolen. Gennemsnittet skal være de samme krav hvert år, siger Marie Krarup og afviser, at der skal ændres på adgangskravet hvert år, for at 40 procent kan komme i gymnasiet.
Det ærgrer hende, at regeringen ikke dropper det tværfaglige fag AT. Faget er en gøgeunge, der "suger faglighed ud af de rigtige fag". Til eksamen skal gymnasiet ikke tjekke unge i "idérigdom og samarbejde", mener hun.
- Det er noget fluffy noget, siger Marie Krarup.
Hun roser regeringen for at beskære 209 studieretninger. Der skal kun være knap 10, mener hun.