Dansk Folkepartis udenrigsordfører fortryder nu sin støtte til invasionen af Irak i 2003.
Det var en fejl at invadere Irak og styrte landets diktator, Saddam Hussein. Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, et årti efter invasionen og på et tidspunkt, hvor Islamisk Stat (IS) truer det nuværende styre i Bagdad.
Det skriver Information.
- Saddam Hussein er i forhold til det her langt at foretrække. Men det er altid et spørgsmål om, at mellem to onder vælger man det mindste. Det er ikke, fordi jeg holder af Saddam Hussein. Men det er så langt at foretrække, at han sad i Bagdad i dag end de andre, siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, som tidligere også har fortrudt til sin støtte til interventionen i Libyen.
Søren Espersen understreger dog, at det er kontrafaktisk historieskrivning. Dansk Folkeparti ville - på baggrund af partiets daværende viden - stadig have stemt for invasionen i 2003.
Selv om udenrigsminister Martin Lidegaard (R) - der stemte imod krigen i 2003 - er enig i, at eftertiden har bekræftet frygten for, hvad der ville komme efter Saddam Hussein, så stopper enigheden der.
- Jeg kan ikke følge Espersen i, at valget står mellem diktatorer eller kaos. Den præmis accepterer jeg ikke. Når jeg for eksempel kigger på Tunesien - og andre lande som har været gennem en demokratisk proces - så er det rigtigt, at det aldrig er nogen enkel proces.
- Nogle steder er der kaotiske tilstande. Men det er jo ikke, fordi de lande er begyndt at forfølge demokratiske drømme og mål. Det skyldes, at der er meget, meget stærke kræfter - som vil være der under alle omstændigheder - der er interesseret i at fremme interne modsætninger mellem shia- og sunnimuslimer, siger Martin Lidegaard til Information.
En anden af de daværende krigsmodstandere, SF's daværende formand og nuværende forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, er enig:
- Selv om Irak-krigen har været en katastrofe, så anerkender jeg ikke Søren Espersens præmis: Det var måden, man fjernede Saddam Hussein på, som vi var imod. Hvis USA i stedet havde brugt lige så mange penge på at støtte oppositionen til Saddam Hussein som på krigen, kunne resultatet være blevet et andet.