DF kæder statsministerens håndtering af EU-folkeafstemningen sammen med efterårets forhandlinger om finanslov.
I det tæt pakkede politiske efterår, skal der blandt meget andet ske to ting:
Det ene er forhandlingerne om den kommende finanslov - statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) første efter magtovertagelsen.
Det andet er en folkeafstemning om retsforbeholdet, som Løkke ventes at sætte en præcis dato for fredag, og som ifølge regeringsgrundlaget skal finde sted "inden jul".
Statsministerens ageren på det felt, har også betydning for det andet, understreger EU-parlamentariker for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt.
Han er stærkt forundret over, at statsministeren ifølge Ritzaus oplysninger mødes fredag med ja-partierne, hvorefter det ventes, at Lars Løkke Rasmussen vil præsentere datoen for folkeafstemningen
- Det er forunderligt, at så smal en regering vælger at drøfte et så væsentligt spørgsmål med så få partier, siger Morten Messerschmidt.
- Regeringen har jo andre ting, den skal have igennem i løbet af efteråret, blandt andet en finanslov, siger han og fortsætter:
- Og derfor synes jeg da, at det for den gode stemnings skyld, kunne være formålstjenligt også at inddrage både os og andre partier i den drøftelse.
Foruden statsministerens eget parti, tæller støtterne af den foreslåede tilvalgsordning omkring retsforbeholdet Socialdemokraterne, De Radikale, SF og De Konservative.
De blev tilbage i foråret enige om indholdet i den tilvalgsordning, som man ønsker at erstatte det nuværende retsforbehold med.
Men kredsen bør udvides, siger Messerschmidt:
- Jeg vil da opfordre til, at regeringen inddrager os i den proces, der skal være omkring dato og midler og den slags, når nu vi skal ud i en folkeafstemning, hvor vi ser ganske fundamentalt forskelligt på tingene samtidig med, at man skal forsøge at pusle en finanslov på plads.