Annonce
Politik

DF rammer laveste niveau i ni måneder

I en ny måling fra Voxmeter går regeringens støtteparti tilbage. Det sker efter et sløjt kommunalvalg.

Havde det ikke været for den lille kattegatkommune Læsø, havde Dansk Folkeparti stået tilbage helt uden borgmesterposter oven på det nyligt overståede kommunalvalg.

Partiet fik slet ikke det kommunale gennembrud, det havde håbet på, og på landsplan satte blot 8,8 procent af vælgerne deres kryds ved liste O. Det var en tilbagegang på 1,3 procentpoint i forhold til kommunalvalget i 2013.

Og nu tyder en ny meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, på, at vælgeropbakningen til Kristian Thulesen Dahls tropper også er vigende på landsplan.

I målingen, der er foretaget i perioden 4. til 9. december, svarer 16,9 procent af de 1019 repræsentativt udvalgte vælgere, at de vil stemme på Dansk Folkeparti, hvis der var folketingsvalg i morgen.

Det er det laveste niveau, Voxmeter har målt Dansk Folkeparti til siden slutningen af februar. Dengang lå DF på 15,7 procent af stemmerne ifølge Voxmeter.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, ser det i høj grad som en konsekvens af den negative omtale, der har været, efter at partiet gik tilbage ved kommunalvalget 21. november.

- Sådan noget har det med at gå i selvsving, siger han.

- Jeg tror, at når man begynder at se, hvad Dansk Folkeparti er kommet igennem med i finansloven - flere politibetjente, bedre forhold for de ældre og på plejehjemmene - så vil vælgerne se, at det er meget godt gået.

- Det viser, at DF handler og er nogle stemmer, der arbejder, mener Peter Skaarup.

Finanslovsaftalen, der faldt på plads fredag aften, skal efterfølges af forhandlinger om udlændinge og skattelettelser i næste uge.

Og udfaldet af dem kan vise sig afgørende for DF, vurderer Rune Stubager, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

- Socialdemokratiet vil nok rimelig nemt kunne argumentere for, at der på skatteområdet bliver givet mest til dem, der har mest i forvejen. Og det er gift for en del af de vælgere, DF fik fat i ved sidste valg, siger han.

- DF kan komme i klemme, hvis S troværdigt kan argumentere for, at de har solgt ud i forhold til de løfter, de har givet om ikke at ville give skattelettelser i den høje ende, siger professoren.

DF-toppen er fuldt ud opmærksom på betydningen af næste uges forhandlinger, understreger Peter Skaarup.

- Politikere kigger på meningsmålinger. Og man vil da hellere gå frem end tilbage. Der kommer det til at få betydning, hvilke aftaler der indgås - hvis der indgås sådan nogle - i den kommende tid, siger han.

Den vigende tendens for Dansk Folkeparti fremgår også af Berlingske Barometer, der er et vægtet gennemsnit af den seneste måneds politiske meningsmålinger.

På baggrund af barometret skriver Berlingske søndag, at DF er det parti, der har mistet flest vælgere siden folketingsvalget. Partiet ligger til 17 procent af stemmerne mod de 21,1 procent, det fik ved folketingsvalget i 2015.

Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet