DF vil ikke give statsborgerskab til ansøgere, som på grund af PTSD ikke kan bestå prøver, siger ordfører.
Dansk Folkeparti afviser fortsat at give dansk indfødsret til udlændinge, som ikke vil være i stand til at klare de nødvendige prøver, fordi de lider af posttraumatisk stressyndrom (PTSD).
Og det ændres ikke af, at staten kan tabe en retssag til en kvinde ifølge Kammeradvokaten.
Det siger DF's indfødsretsordfører, Christian Langballe, efter et møde om sagen i Folketingets indfødsretsudvalg, som giver dansk statsborgerskab til udlændinge.
- Det kommer vi ikke til. Udgangspunktet er, at statsborgerskab gives af Folketinget. På den ene side siger Højesteret, at man ikke kan bestemme, hvem vi giver statsborgerskab. På den anden side kan vi få et erstatningsansvar, hvis vi bryder konventionerne, siger Christian Langballe.
Indfødsretsudvalget har afvist kvindens ansøgning om statsborgerskab. Hun lider af PTSD og kan ikke klare prøver i dansk og indfødsret. Men staten vil tabe retssagen, vurderer Kammeradvokaten i et notat, Politiken har set.
- Sagsøgeren vil derfor få medhold i sin påstand om anerkendelse af, at det meddelte afslag på ansøgning om indfødsret udgjorde diskrimination på grund af handicap i strid med Danmarks internationale forpligtelse, hedder det.
Integrationsminister Inger Støjberg (V) beder udvalget se på sagen igen.
Men det anfægter ikke Christian Langballe.
- Statsborgerskabet betyder, at man får stemmeret. Det er en afgørende forudsætning for stemmeretten, at man kan tale det danske sprog og er orienteret om det danske samfund, siger Christian Langballe:
- Så kan man sige, at folk, der ikke kan tale dansk, ikke får dansk statsborgerskab. Det er kringlet jura. Men vi følger den linje, vi har fulgt hele tiden.
Spørgsmål: Er det, fordi I højst vil give indfødsret til 1000 personer årligt?
- Vi har hele tiden ment, at statsborgerskabet er en afgørende kampplads. Der er alt for mange, der får statsborgerskab, siger Christian Langballe.