Annonce
Politik

DF vælger ældre over infrastruktur i finanslovsforhandling

Regeringen skal til at give sig på nogle punkter, hvis et paradigmeskift og flere penge til de ældre skal nå at falde på plads i finanslovsforhandlingerne inden december, som regeringen tidligere har meldt ud. Det siger gruppeformand i Dansk Folkeparti Peter Skaarup. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Ældre har for få penge, mener Dansk Folkeparti, som afholder sig fra at indgå aftaler, før problemet er løst.

Det er langt vigtigere, at økonomien for landets pensionister får et løft end at forhandle om nye tiltag om infrastruktur.

I hvert fald hvis det står til Dansk Folkeparti, som kræver forbedringer for de ældre, før andre områder kan få flere penge.

Det slår partiets gruppeformand, Peter Skaarup, fast i forbindelse med finanslovsforhandlinger torsdag. Her er et af emnerne netop infrastruktur.

- Når vi ikke lige i dag dukker op med en masse projekter, så er det, fordi vi skal være sikre på, at der er penge til pensionisterne i den her finanslov.

- Vi vil ikke på det her tidspunkt sige, at vi skal give 20 eller 50 millioner til det ene, andet eller tredje. Vi skal være sikre på, at problemet for pensionisterne bliver løst, og før vi har en fornemmelse af det, har vi ikke lyst til at give en masse bidrag eller tilskud på forskellige områder, siger han.

Regeringen forhandler i disse dage med støttepartiet Dansk Folkeparti om finansloven for 2019. Den skal være vedtaget i Folketinget inden nytår.

Til dagens møde var Dansk Folkeparti mødt op med tanker om, hvad der skulle ske angående landets infrastruktur.

Blandt andet mener partiet, at det ikke giver mening at investere milliarder i en ny bro over Vejle Fjord, som kun vil betyde nogle minutters besparelser for togrejsende.

Mødet, der varede cirka en time, blev en kort fornøjelse og uden store ryk frem i forhandlingerne.

- Det var ikke i dag, vi blev enige om nogen faste ting, men René Christensen (DF's finansordfører, red.) og jeg har god tid, og vi er stædige, siger DF's gruppeformand.

- Men det er klart, at vi snart forventer, at der sker noget.

Foruden bedre økonomi til pensionisterne kræver partiet også, at flygtninge i højere grad sendes til deres hjemlande, når det er muligt.

Her fornemmer Peter Skaarup, at finansminister Kristian Jensen (V) er begyndt at rykke sig nærmere DF.

- Jeg synes, der er sket noget, men vi er ikke i mål endnu, siger han.

  • Forhandlinger om ny finanslov 2019
    Regeringen skal til at give sig på nogle punkter, hvis et paradigmeskift og flere penge til de ældre skal nå at falde på plads i finanslovsforhandlingerne inden december, som regeringen tidligere har meldt ud. Det siger gruppeformand i Dansk Folkeparti Peter Skaarup. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle