Annonce
Politik

DF vil forbyde religiøs hovedbeklædning for offentligt ansatte

Offentligt ansatte må ikke bære religiøse hovedbeklædninger, hvis det står til Dansk Folkeparti. Foto: Free/Colourbox.com

Nonneslør, kalot og tørklæde skal af, inden man som offentligt ansat skal på arbejde, mener Dansk Folkeparti.

Ansatte i staten, regioner og kommuner skal smide enhver form for religiøs hovedbeklædning, inden de tager på arbejde. Hvis den ansatte nægter, skal vedkommende afskediges.

Sådan lyder et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, skriver Jyllands-Posten.

Beslutningsforslaget, der skal fremsættes i denne uge, vil forbyde alt fra det muslimske tørklæde over den jødiske kalot og nonnesløret til turbanen og fezen.

Beslutningsforslaget vil pålægge regeringen at indføre forbuddet inden udgangen af året.

Tidligere har partiet ifølge Jyllands-Posten foreslået, at det skulle være forbudt at bære religiøs hovedbeklædning i folkeskolen. Denne gang gælder det dog alle offentligt ansatte.

Pædagoger, lærere, undervisere, ansatte i ældreplejen og sundhedsvæsenet samt ansatte i styrelser og myndigheder nævnes i beslutningsforslaget som eksempler på ansatte, der ikke må bære religiøs hovedbeklædning.

- Meget markante religiøse symboler såsom det muslimske tørklæde bør være noget, man har på i fritiden, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.

- Når man møder en offentligt ansat, synes vi, at det er meget voldsomt at møde en reklamesøjle for islam.

Målet for forbuddet er ifølge Martin Henriksen det muslimske tørklæde. Partiet har dog inddraget alle andre religioner baseret på erfaringer med at foreslå forbud specifikt mod det muslimske tørklæde.

- De andre partier siger, at man ikke kan gå efter en enkelt religion. Så nu breder vi forslaget ud og siger, at det gælder alle former for religiøs hovedbeklædning, siger han.

- Men der er ikke grund til at lægge skjul på, at vi kommer med det for først og fremmest at ramme det muslimske tørklæde.

Venstre har ikke taget stilling til det enkelte forslag, men partiet er skeptisk. Socialdemokratiet støtter ikke forslaget. Det oplyser de to partier til Jyllands-Posten.

  • Islam, kvinder, tørklæde, muslim
    Offentligt ansatte må ikke bære religiøse hovedbeklædninger, hvis det står til Dansk Folkeparti. Foto: Free/Colourbox.com
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele