Annonce
Politik

DF vil have regeringen op i tempo på udlændingeområdet

Peter Skaarup og Dansk Folkeparti vil meget gerne snart have en aftale med regeringen på plads på udlændingeområdet. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dansk Folkeparti vil vise danskerne, at blå blok modsat sidste år kan lande en finanslovsaftale i mindelighed.

Det går fremad. Men kun langsomt.

Sådan er holdningen hos VLAK-regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, som mandag mødte op til forhandlinger med regeringen om finansloven for næste år.

Det skete efter tre dage uden officielle møder mellem parterne, om end der har været kontakt på mere uformelt plan.

Mandag stod udlændingeområdet, hvor Dansk Folkeparti ønsker et paradigmeskift, øverst på dagsordenen.

- Vi håber, at regeringen her i slutspurten kommer op i tempo, sådan at vi er sikre på at få gennemført det, sagde DF's gruppeformand, Peter Skaarup, før forhandlingerne.

- Gerne inden december, men i hvert fald i løbet af den periode, hvor vi skal forhandle finanslov.

- Det synes vi, er vigtigt, for vi har forhandlet det her i 13 måneder. Regeringen har haft 13 måneder til at diskutere det med os, men det er først nu, at man er begyndt at komme i gang, sagde han.

Dansk Folkeparti kræver fokus på hjemsendelser af flygtninge frem for fokus på integration.

Folketingets næststørste parti vil have et loft for familiesammenføringer, og udlændinge, der begår kriminalitet, skal sendes tilbage til deres hjemland med det samme.

Dansk Folkeparti måtte under sidste års finanslovsforhandlinger se det ønskede paradigmeskift gå op i røg, samtidig med at regeringspartiet Liberal Alliances planer om markante skattelettelser smuldrede.

Det medførte megen dramatik i blå blok.

Senest 17. juni næste år skal der afholdes valg til Folketinget, og Peter Skaarup ser gerne en finanslov, der bliver vedtaget i større fordragelighed end sidste år.

- Set med vores øjne vil det da være godt for både regeringen og Dansk Folkeparti at vise, at man kan nå nogle resultater.

- Selv om der ganske rigtigt er et folketingsvalg om ikke så længe, så er der endnu tid til at skaffe og samarbejde om politiske resultater, siger han.

Efter mandagens forhandlinger ser finansminister Kristian Jensen (V) fremskridt i forhandlingerne på udlændingeområdet.

- Vi har en klar interesse i at få slået fast, at vi gerne vil skifte retning, så midlertidighed for flygtninge virkelig er midlertidigt.

- Men også en retning, så de flygtninge, der er her, har retten til at arbejde, uden at man af den grund har fornemmelsen af, at man har en permanent ret til at blive her, siger han.

Finansministeren erkender dog, at der fortsat eksisterer nogle af de udfordringer, der har været gennem hele forløbet.

- Det er at lave en tekst, der er stærk nok. En tekst, som vi kan blive enige om, og som samtidig giver en retning i forhold til denne midlertidighed. Og jeg synes faktisk, at vi arbejder os tættere på hinanden, siger Kristian Jensen.

Regeringen og Dansk Folkeparti mødes igen tirsdag formiddag til forhandlinger.

Finansministeren vil øge mødefrekvensen for hurtigere at kunne nå en samlet aftale om finansloven.

Men ting tager tid, minder Kristian Jensen om. Derfor er det ikke sikkert, at en finanslov bliver landet, inden november bliver til december.

- Jeg har ikke på noget tidspunkt sat en tidsramme op for, hvornår vi skal være færdige.

- Jeg kan godt lide at være grundig. Og jeg kan gode lide, at vi er godt igennem det hele, og at vi er enige om både teksten, og hvad vi forstår ved de tekster, der er, siger han.

  • Åbningsdebat i Folketinget
    Peter Skaarup og Dansk Folkeparti vil meget gerne snart have en aftale med regeringen på plads på udlændingeområdet. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem