Annonce
Politik

DF vil ikke afvise at gøre Mette Frederiksen til statsminister

- Jeg afskriver ingenting. Vi vil som altid bruge vores mandater allerbedst, sagde DF-formand Kristian Thulesen Dahl. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Under et debatmøde lod DF-formand forstå, at han ikke vil afvise at gøre Mette Frederiksen til statsminister.

DF kan blive partiet, som gør Mette Frederiksen (S) til statsminister, hvis partierne i rød blok ikke vil.

Det sagde partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) under et debatmøde lørdag ifølge avisen Danmark.

Her lod Thulesen Dahl - direkte adspurgt - forstå, at han ikke vil afvise en mulighed, hvor DF vil lade S komme til magten, selv om S ikke kan finde flertal for Mette Frederiksen som statsminister i rød blok.

- Jeg afskriver ingenting. Vi vil som altid bruge vores mandater allerbedst, sagde Kristian Thulesen Dahl.

- Vores vælgere kan vide sig sikre på, at vi kaster alle kræfter ind i at få ført mest mulig DF-politik. Vi stiller os ikke ud på sidelinjen i dansk politik. Vi vil være at finde inde i centrum.

Hvis Mette Frederiksen efter det forestående folketingsvalg ikke kan finde den nødvendige opbakning i den røde blok, behøver hun således ikke nødvendigvis afskrive sine drømme om at blive statsminister, skriver avisen.

Under sit interview med avisen Danmarks politiske redaktør, Thomas Funding, slog Kristian Thulesen Dahl dog fast, at plan A fortsat er at sikre Danmark en borgerlig regering.

Hvad enten statsministeren kommer til at blive blå eller rød, håber partiformanden, at der i den kommende regeringsperiode vil blive realiseret en række politiske aftaler mellem DF, Venstre og Socialdemokratiet, refererer avisen fra debatmødet.

Ifølge DF's formand udgør de tre partier en stærk akse i dansk politik.

- Vi har grundlag for at træffe nogle langsigtede aftaler, der kan vare ved. Det kan eksempelvis være omkring klima, EU og udlændinge, sagde han.

Debatmødet fandt sted hos Fyens Stiftstidende i Odense lørdag som en del af Det Fynske Folkemøde.

Også formanden for De Radikale, Morten Østergaard, deltog.

  • Kulturmødet Mors åbner med Politisk Topmøde
    - Jeg afskriver ingenting. Vi vil som altid bruge vores mandater allerbedst, sagde DF-formand Kristian Thulesen Dahl. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem