Ældre danskere skal tilskyndes til at blive i arbejde, ikke trues på efterlønnen, mener Kristian Thulesen Dahl
Tvang er ikke vejen frem for at holde ældre danskere i job, så de ikke i gennemsnit stempler ud, når de fylder 61,3 år. Ældre skal lokkes til at blive på arbejdsmarkedet med fordele.
Det siger Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, om, at danskerne går stadig tidligere på pension. I 2001 lå tilbagetrækningsalderen på 61,6 år, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Virksomheder og det offentlige skal sætte større pris på folk i slutningen af 50'erne eller begyndelsen af 60'erne. De kan få folk til at blive syv-otte år længere ved at behandle dem ordentligt. Tit handler det ikke om at fjerne folks rettigheder, men at efterspørge folk, siger han.
Mange folk bliver i job, hvis de får fire dages arbejdsuge i stedet for fem arbejdsdage, selv om de går ned i løn. Mange lønmodtagere vil hellere gradvis nedtrappe jobbet end sige stop fra den ene dag til den anden, mener han.
Ifølge EU-Kommissionen faldt tilbagetrækningsalderen 2001-2008 kun i Rumænien og Danmark blandt 27 EU-lande. I Sverige steg tilbagetrækningsalderen fra 62,1 år til 63,8 år efter flere reformer for at øge erhvervsdeltagelsen.
- I Danmark er langt flere kvinder på arbejdsmarkedet end i andre EU-lande. Derfor er den samlede erhvervsdeltagelse ret høj. En lav dansk tilbagetrækningsalder skyldes ikke altid, at folk ikke gerne vil blive, men at virksomheder fravælger folk sidst i 50'erne, siger Kristian Thulesen Dahl.
Steen Nielsen, arbejdsmarkedspolitisk chef i Dansk Industri, mener, at EU's tal viser, at der ikke er råd til efterløn. Kristian Thulesen Dahl er uenig.
- Uden efterlønnen tvinges nogle ud på arbejdsmarkedet. Så kan man hæve alderen for folks deltagelse på arbejdsmarkedet. Men man kan nå langt ved at efterspørge folk, siger han.
/ritzau/