Annonce
Politik

DF vil undersøge danske forbehold fra menneskerettighedskonvention

Kristian Thulesen Dahl (DF) vil pålægge regeringen at undersøge, om man kan fravige menneskerettighedskonventionen. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

DF vil have regeringen til at undersøge, om man kan afvige fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Regeringen bør pålægges at lave en uafhængig ekspertundersøgelse af, hvad der sker, hvis Danmark ikke følger Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det mener formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl, der vil stille forslaget i Folketinget, skriver Jyllands-Posten.

- Spørgsmålet er, om der vil være nogen konsekvenser ved, at der en gang imellem er en sag, hvor vi siger: Det kan godt være, at I mener det, men vi følger det, der er sund fornuft, siger han til avisen.

DF vil desuden have, at den uvildige ekspertgruppe skal se på muligheden for helt at gå ud af konventionen for senere at gå ind i den igen med visse forbehold.

Thulesen Dahl ønsker også, at man ser på at afskaffe inkorporeringsloven fra 1992. Loven gjorde, at menneskerettighedskonventionen ud over at være vedtaget som europæisk lov også blev skrevet ind i dansk lovgivning.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) er på ferie, men fungerende politisk ordfører for regeringspartiet, Socialdemokratiet, Annette Lind siger, at partiet først vil kommentere forslaget efter sommerferien.

Venstre tøver dog ikke med kritikken af forslaget.

Udlændinge- og integrationsordfører Mads Fuglede (V) ser gerne på, om Danmarks internationale forpligtelser er tidssvarende. Men at vandre ind og ud af konventioner går hans parti ikke ind for.

- Det er ikke en, som vi som sådan kan følge. De forslag, som bliver stillet frem her, mener vi, er den forkerte vej at gå, siger han.

- Men vi deler faktisk det mål, som jeg tror, at også Dansk Folkeparti har, om at vi tager en snak med en kreds af ligesindede og gerne større nationer om, hvorvidt de mange konventioner, som vi har indgået og bruger som retsgrundlag ret ofte, er tidssvarende.

Også Radikale Venstre er afvisende over for DF's forslag.

På Twitter skriver retsordfører Kristian Hegaard, at det ikke giver mening at undersøge, hvad der sker, hvis Danmark ikke følger Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols forskrivelser.

- Det er nemt, så er vi ikke en retsstat. Dumt at bruge tid på det, skriver han.

  • Folkemødet 2021: Dansk Folkepartis partiledertale
    Kristian Thulesen Dahl (DF) vil pålægge regeringen at undersøge, om man kan fravige menneskerettighedskonventionen. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen