Djøf: Embedsmænd i staten bør få højere løn og bedre arbejdsmiljø

De ansatte i centraladministrationen bør både få mere i løn, øget fokus på arbejdsmiljø og betaling for overarbejde.

Det mener deres fagforening, Djøf.

- Det politiske tempo er blevet enormt højt. Det betyder, at arbejdspresset er blevet så stort, at der nu er brug for, at vi slår ring om medarbejderne, siger formand for Djøf Offentlig Johanne Nordmann.

I en medlemsundersøgelse fra 2021, som Djøf har lavet, svarede 45 procent af de ansatte i centraladministrationen, at det er nødvendigt at arbejde over hver dag eller flere gange om ugen.

I samme undersøgelse svarede 56 procent, at de i nogen, høj eller meget høj grad føler sig stresset i hverdagen.

Det oplyser Djøf.

Tidligere har mediet Zetland talt med 33 nuværende og tidligere embedsfolk, der fortalte om en arbejdskultur, hvor man har meget travlt og forventes at være tilgængelig hele tiden.

På den baggrund har Djøf nu fremlagt otte krav frem mod næste års overenskomstforhandlinger på det offentlige område.

Overordnet handler kravene om at sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og fritid samt at mindske arbejdspresset.

Overenskomstforhandlingerne starter næste år og skal være afsluttet inden udgangen af april 2024.

I Djøfs krav er der meget fokus på tiltag, der eksempelvis skal sikre afspadsering og mindske arbejdspresset.

Men Johanne Nordmann forventer også, at der bliver plads til en lønstigning.

- Løn fylder virkelig meget for vores medlemmer. Men nu er det pressede arbejdsmiljø nået et niveau, hvor det er lige så meget i arbejdsgiverens interesse, at vi får gjort noget ved det, siger hun.

Spørgsmål: Men det kommer vel alt sammen fra den samme pulje af penge?

- Hvor gerne vi end vil snakke med arbejdsgiveren om at finde flere penge og gøre kagen større, så er der noget matematik i det, siger Johanne Nordmann.

- Men de arbejdsmiljøkrav, vi har med, handler om både løn og arbejdsmiljø.

Ifølge Johanne Nordmann kan arbejdspresset i centraladministrationen i bund og grund kun løses ved enten at ansætte flere eller ved at skrue ned for antallet af opgaver.

- Det handler om, at der er et mismatch - der er flere opgaver, end der er ressourcer, siger Johanne Nordmann.

Hun vil ikke svare på, om Djøf foretrækker flere medarbejdere eller færre opgaver. Det er en politisk beslutning, mener Johanne Nordmann.

Det er Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der indgår overenskomster for medarbejderne i centraladministrationen.

Ritzau har forsøgt at få et interview med styrelsen. Det har endnu ikke været muligt.

/ritzau/