Annonce
Politik

Djøf: Embedsmænd i staten bør få højere løn og bedre arbejdsmiljø

Formand for Djøf Offentlig Johanne Nordmann mener, at arbejdspresset i centraladministrationen er blevet for stort. Derfor vil Djøf fokusere på tiltag, der eksempelvis skal sikre afspadsering og færre opgaver ved næste års overenskomstforhandlinger. (Akrivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Offentlige overenskomstforhandlinger bør fokusere på arbejdsmiljø, mener Djøf. Men det må ikke gå ud over løn.

De ansatte i centraladministrationen bør både få mere i løn, øget fokus på arbejdsmiljø og betaling for overarbejde.

Det mener deres fagforening, Djøf.

- Det politiske tempo er blevet enormt højt. Det betyder, at arbejdspresset er blevet så stort, at der nu er brug for, at vi slår ring om medarbejderne, siger formand for Djøf Offentlig Johanne Nordmann.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I en medlemsundersøgelse fra 2021, som Djøf har lavet, svarede 45 procent af de ansatte i centraladministrationen, at det er nødvendigt at arbejde over hver dag eller flere gange om ugen.

I samme undersøgelse svarede 56 procent, at de i nogen, høj eller meget høj grad føler sig stresset i hverdagen.

Det oplyser Djøf.

Tidligere har mediet Zetland talt med 33 nuværende og tidligere embedsfolk, der fortalte om en arbejdskultur, hvor man har meget travlt og forventes at være tilgængelig hele tiden.

På den baggrund har Djøf nu fremlagt otte krav frem mod næste års overenskomstforhandlinger på det offentlige område.

Overordnet handler kravene om at sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og fritid samt at mindske arbejdspresset.

Overenskomstforhandlingerne starter næste år og skal være afsluttet inden udgangen af april 2024.

I Djøfs krav er der meget fokus på tiltag, der eksempelvis skal sikre afspadsering og mindske arbejdspresset.

Men Johanne Nordmann forventer også, at der bliver plads til en lønstigning.

- Løn fylder virkelig meget for vores medlemmer. Men nu er det pressede arbejdsmiljø nået et niveau, hvor det er lige så meget i arbejdsgiverens interesse, at vi får gjort noget ved det, siger hun.

Spørgsmål: Men det kommer vel alt sammen fra den samme pulje af penge?

- Hvor gerne vi end vil snakke med arbejdsgiveren om at finde flere penge og gøre kagen større, så er der noget matematik i det, siger Johanne Nordmann.

- Men de arbejdsmiljøkrav, vi har med, handler om både løn og arbejdsmiljø.

Ifølge Johanne Nordmann kan arbejdspresset i centraladministrationen i bund og grund kun løses ved enten at ansætte flere eller ved at skrue ned for antallet af opgaver.

- Det handler om, at der er et mismatch - der er flere opgaver, end der er ressourcer, siger Johanne Nordmann.

Hun vil ikke svare på, om Djøf foretrækker flere medarbejdere eller færre opgaver. Det er en politisk beslutning, mener Johanne Nordmann.

Det er Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der indgår overenskomster for medarbejderne i centraladministrationen.

Ritzau har forsøgt at få et interview med styrelsen. Det har endnu ikke været muligt.

/ritzau/

  • Dybvad-udvalgets rapport i høring
    Formand for Djøf Offentlig Johanne Nordmann mener, at arbejdspresset i centraladministrationen er blevet for stort. Derfor vil Djøf fokusere på tiltag, der eksempelvis skal sikre afspadsering og færre opgaver ved næste års overenskomstforhandlinger. (Akrivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget