Annonce
Politik

Døende patienter skal have gratis medicinsk cannabis

Dansk Folkepartis Liselott Blixt mener, at alle skal have adgang til medicinsk cannabis, hvis de har brug for det, uanset pengepung. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe/arkiv

Regeringen og DF er enige om en aftale, der giver 100 procent tilskud til døende og 50 procent til andre.

Terminale patienter skal fremover kunne få gratis medicinsk cannabis. Det har regeringen og Dansk Folkeparti aftalt. Ikke-terminale patienter, der har recept på medicinsk cannabis, får tilskud på 50 procent.

Tilskuddet træder i kraft 1. januar 2019. Men det kommer til at fungere med tilbagevirkende kraft, så folk kan få refunderet udgifter til behandlingen.

Mindst 200 personer har fået ordineret medicinsk cannabis, siden en forsøgsordning trådte i kraft 1. januar i år.

Men behandlingen har fået kritik for at være for dyr.

- For mig er det vigtigt, at der er tilskud til medicinsk cannabis, fordi det er alle, der skal kunne have gavn af det, uanset pengepung. Pensionisten skal også kunne have råd til det, siger DF's sundhedsordfører, Liselott Blixt.

Hun ærgrer sig over, at det først er fra 2019, at tilskuddet kan træde i kraft, selv om det så bliver med tilbagevirkende kraft.

- Det nytter jo ikke noget for dem, der kan have glæde af det her og nu, og som er døende. Jeg vil prøve, om jeg ikke kan presse ministeren til, at vi kan lave en hastelov, siger Blixt.

Sundhedsministeriet forklarer i en pressemeddelelse, at tilskuddet først kan træde i kraft i 2019, fordi loven først skal laves om og it-systemerne skal rettes til.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) håber, at tilskuddet vil sikre, at ingen patienter ser sig nødsaget til at gå ud på det kriminelle marked for at købe cannabis.

- Forsøgsordningen med medicinsk cannabis skal jo give lindring til patienter, hvor mange ikke har gavn af den konventionelle medicin, så det er vigtigt, at ordningen virker, siger Trane Nørby i en pressemeddelelse.

Der er indtil videre to godkendte cannabisprodukter, som danske patienter kan få ordineret som led i forsøgsordningen. Flere forventes at komme på markedet i den nærmeste fremtid, oplyser Sundhedsministeriet.

  • DF om lukkede døgnapoteker: Medicin leveres i akutte tilfælde
    Dansk Folkepartis Liselott Blixt mener, at alle skal have adgang til medicinsk cannabis, hvis de har brug for det, uanset pengepung. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang